ISLAMISKE KVINDEBEKLÆDNINGER
Hijab
det muslimske tørklæde, håret dækkes, ansigtet er frit. Egentligt skulle det også dække brysterne, men de er oftest dækket af andre beklædningsgenstande, men det har de åbenbart ikke været i varmen på den Arabiske Halvø på Muhammeds tid.
Niqab
dækker også ansigtet undtagen øjnene.
Burka
dækker alt. Kvinden ser ud gennem huller i stoffet.
Lang frakke (gerne sort)
hænger løst ned over hele kvindens krop for at skjule alle kvindelige former.

KOMBINATIONER OG VARIATIONER
Tørklædet kan være trukket helt hen foran ansigtet, eller det kan være ganske lille og hænge på baghårene.
Det kan være uden kombination med frakken, evt med stramme cowboybukser så lår og balder er fremhævede.
Men det kan også være kombineret med frakken.
Niqab er næsten altid kombineret med frakken.
Det findes også kombineret med, at kvinder ikke vil give en mand hånden, eller at kvinder ikke vil behandles af mandlige læger.

KORANEN
siger kun, at kvinder skal klæde sig anstændigt og tildække sine skønheder, hvilket refererer til bryster, krop og kønsorgan, altså som det også er almindeligt i Danmark i dag. Dog vil lårkort, bar mave og nedringning nok ikke være koranisk korrekt.
Formålet er alene seksualmoralsk og går på ikke at ophidse mændenes genetisk betingede kønsdrift med kvindens sekundære kønssymboler (bryster, lår, hofter mv.). Det er altså mændene, der skal beskyttes.
I denne sammenhæng signalerer en kvinde, der ikke bærer tørklæde, at hun er seksuelt tilgængelig.
Men hvis kvinden er tækkeligt klædt, kræver koranen ikke yderligere dækning af håret, altså tørklædet.

SOM ET SEKSUALMORALSK SYMBOL
Seksualitet er en synd ifølge koranen: man skal rense sig bagefter. Man må heller ikke gå i moskeen lige efter samleje uden at have vasket sig.
Når Muhammed har været i seng med alle sine 16 koner en nat, vaskede han sig efter hvert samleje. Og faktisk er det mod mænd med en kønsdrift af Muhammeds format, tørklædet skal beskytte kvinder.
Som sådan bliver tørklædet et symbol for kvindens frihed for sex - evt. for sin egen seksualitet.
At denne seksual-moralske tolkning af tørklædet er den islamisk korrekte, ses af, at imam Raed Hlayhel i moskeen på Dortheavej i København i 2005 i en prædiken sagde at kvinder, som går utilslørede og med makeup, kunne være »Satans instrument mod mænd«, og at de derfor ikke skulle tage let på tilsløringen. Politiken skrev 2.4.2006 dette om imamen og tilføjede: "Hvad islamisk teologi angår, er han en af de bedst uddannede blandt de arabiske imamer i Danmark. I bagagen har han blandt andet mere end fire års studier på det islamiske universitet i Medina i Saudi-Arabien", så han må vel have ret, men det står også tydeligt nok i de islamiske kilder.
Seksualmoralsk betyder tørklædet altså, at alle mænd er nogle liderlige bukke, der er parat til at springe på den nærmeste kvinde.
Det skulle ikke være nødvendigt at bære det systematisk hele ens liv, da mænd ikke angriber kvinder konstant - i hvert fald ikke i vestlige samfund med fri seksualmoral, og da kvinder heller ikke konstant udstråler fristende seksualitet f.eks. på grund af alder.

SOM ET RELIGIØST SYMBOL
Den seksualmoralske betydning af tørklædet er altså ikke indlysende eller forståeligt.
Det har derfor fået betydning som religiøst symbol. Kvinder, der bærer tørklædet, signalerer derved over for omverdenen, at de er muslimer i lighed med katolske nonner med deres tørklæder.
Betydningen af tørklædet bliver derfor indholdet af islam.
1. Hovedprincippet for islam er underkastelse og at være underkastet (det er betydning af ordene "islam" og "muslim").
2. Et grundprincip i islam er beviseligt bekæmpelse af og drab på ikke-troende (ikke-muslimer) - det hedder jihad. Enhver trussel og fornærmelse skal hævnes med fysisk vold - "dræb dem!" står der i koranen 2,191.
Tørklædet er dermed et symbol for denne underkastelse og for denne aggressivitet. Det er et magt- og underkastelsessymbol, der betyder, at "her hersker islam!". Tørklædet er dermed en aggressiv handling (sagt af den tidligere franske præsident, Chirac).
Og da det kun er kvinder, der skal bære symbol for denne underkastelse, bliver tørklædet en kvindediskriminerende og -undertrykkende foranstaltning.

KRAV OM OG FORBUD MOD TØRKLÆDE
Tørklædet er desuden også et politisk emne. I nogle lande findes et statsligt krav om, at alle kvinder skal være tørklæde. I andre lande er der forbud mod tørklæde.

LANDE MED TØRKLÆDEKRAV
muslimske lande bl.a. Saudi-arabien.

LANDE MED FORBUD MOD TØRKLÆDE
Frankrig og Tyrkiet.

MODSTAND MOD TØRKLÆDET
I vestlige lande findes en udbredt modstand mod tørklædet, der skyldes en lang række forskellige forhold.
- det signalerer en forældet kvindeopfattelse som da kvinder altid skulle bære lang kjole
- det opfattes som en aggression om en islamisk besættelse
- venstreorienterede reagerer mod det, fordi det opfattes som religiøs undertrykkelse
- kulturradikale reagerer mod det, fordi det opfattes som tegn på autoritær moral
- man ønsker ikke konstant som ved en reklame at blive mindet om religion og om islam
- og meget mere

MISFORSTÅELSER
Man hører ofte som argument for tørklæder, at "når man må være piercet, må man også gå med tørklæde."
Dette er dog en falsk analogislutning. Man kan ikke sammenligne et modelune og et 1400 gammel tradition, som ordre fra en gud og profet og båret systematisk og obligatorisk (evt som burka) et helt liv og kun for ét køn og med bevidst symbolværdi, der skal påvirke omgivelserne.

Man hører også af tørklædekvinder, at tørklædet er deres identitet.
Hvis et tørklæde er tegn på identitet, har de et identitetsproblem. Et menneskes egentlige identitet udtrykkes ikke ved et enkelt klædningsstykke, men i personens fulde og nuancerede udfoldelse. Tørklædet hindrer faktisk denne udfoldelse ved at begrænse personens kropssprog i form af hovedbevægelser.
Der er ikke belæg i koranen eller hadith-samlingerne for, at tørklædet skulle være udtryk for en kvindes identitet, højst som en begrænsning af at hendes skønheder skulle friste og vække mænds seksualitet.
Og iøvrigt: hvorfor skulle kun kvinder og ikke mænd have et symbol for deres religiøse identitet?

DOMME
Domme, der tillader muslimske kvinder at bære tørklædet i det offentlige rum, overtræder menneskerettighederne.
Religionsfrihed betyder frihed for alle livsanskuelser, også ateisme ("religion and beliefs"). Og dermed også frihed fra systematisk påvirkning og indoktrinering.
Systematisk at bære et religiøst symbol offentligt har samme effekt som reklamer: mere eller mindre bevidst påvirkning til bestemte holdninger.
I tilfældet religiøse og politiske symboler er det tankefriheden, der står på spil, da religion og politik vedrører individets og samfundets identitet.
Det, at kvinder bærer tørklædet eller andre af typer for religiøst betinget symboler, overtræder derfor §29 i menneskerettighederne: man må ikke skade andres rettigheder.
Domme, der i deres præmisser benytter paragraffen om religionsfrihed, er derfor juridisk ukorrekte. Årsagen er altså, at religionsfrihed ikke betyder frihed for religion, men for alle livsanskuelser og derfor principielt frihed fra religion. Menneskerettighederne har et formuleringsproblem, men jurister burde vide bedre.
"Magasin-dommen": Magasin forbød en erhvervspraktikant at bære tørklæde, men tabte retssagen om religiøs diskrimination, fordi der ikke var generelle regler for påklædning. Forbudet ramte kun kvinder med muslimsk tørklæde.
"Føtex-dommen": Føtex forbød også ansat at bære tørklæde, men vandt sagen, fordi der var generelle påklædningsregler. Forbudet var ikke diskiminerende, da reglerne sagde, at alle ansatte skulle være politisk, religiøst og modemæssigt neutralt påklædt. Landsretten 18.12.2003 og højesteret 21.1.2005.

KORANEN OM TØRKLÆDER
"Oh Profet! Sig til dine hustruer og til dine døtre og til de troende kvinder, at de skal samle deres ydre klædning (djilbâb) om sig - at de må kendes (som ærbare) og ikke forulempes. Men Gud er allerbarmhjertigst og tilgivende (over for dem, der af uvidenhed førhen ikke fulgte påbudet). Hvis hyklerne og de syge i hjertet og uromagerne ikke ophører (med at forulempe ærbare kvinder), vil Vi visselig lade dig (Muhammad) tage til genmæle, og de vil kun forblive dine naboer for en kort stund." (33:59-60)
"Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd - det er mere passende for dem. Gud er visselig vidende om alt, hvad de gør. Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd, at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) - uden hvad i almindelighed må være synligt - at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) med deres hoveddække (khimâr) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle, deres far og svigerfar, deres sønner og ægtefælles sønner, deres brødre og nevøer, deres kvindelige slægtninge og deres slavinder, de mænd, der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær, og de børn, der endnu ikke er seksuelt bevidste. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud, at det må gå jer godt." (24:30-31)

KORANEN OM KVINDEROLLEN
Mænd er kvinders forsørgere og beskyttere, fordi Allah har givet den ene mere styrke end den anden, og fordi manden bruger sine midler på kvinden. Derfor er den gode hustru lydig og skjuler i mandens fravær, hvad Allah har skjult. Med hensyn til de koner, fra hvem du frygter manglende loyalitet og dårlig opførsel, irettesæt dem først, nægt dernæst at dele seng med dem og til sidst slå dem. Hvis de så adlyder, så fortsæt ikke, for Allah er det største. (4:34)
Koranen kapitel 4 AN-NISA (Kvinder)
Åbenbaret i MADINA

KOMMENTAR: Koranen er forfattet o. 625, altså for 1400 år siden på den Arabiske halvø i en kultur af arabiske ørkenstammer. At følge disse anvisninger og endog at overdrive dem i form af niqab og burka i et samfund som det danske år 2007 kan kun opfattes som brud på den social solidaritet.
Samtidig understøtter det udbredelsen af islam på andre områder, bl.a. det politiske, hvad der vil føre til religiøs fascisme og nedbrydning af vores demokratiske system.