(ikke endelig version)

 

Enhver muslim er opdraget efter disse principper:
1. absolut underkastelse under islam
2. Muhammed er den største i hele verden
3. muslimer er derfor de største i hele verden

I lukkede muslimske samfund oplever muslimerne ikke nogen modsigelse til deres børnelærdom.
Men lever de i et vestligt samfund bliver deres børnelærdom anfægtet konstant. Muhammed respekteres ikke, og deres forventning om muslimsk overlegenhed frustreres af Vestens kulturelle overlegenhed.

Med terrorisme forstås normalt fysisk terror i form af mord på uskyldige evt ved at man også ofrer sit eget liv dog mod at komme i paradiset bagefter.

Disse principper ligger som styrende normer i muslimens psyke (hjerne) på samme måde som kristne normer ligger i den kristnes.
Der dog er stor forskel mellem de to normsæt:
- de kristne er indadvendte og abstrakte;
- de muslimske er udadvendte og konkrete.
Denne ultrakorte generalisering illustreres af de to forbilleder:
- Muhammed var succesrig hærfører;
- Jesus var asketisk drabsoffer.
Man forstår ikke muslimsk religiøsitet (og dermed terrorisme), hvis man sammenblander de to former for religiøsitet.

Den vestlige omverden opleves som en trussel mod muslimens identitet. Den mindste kritik, satire eller modsigelse opfattes som dybt krænkende - ikke kun personligt, men også mod Muhammed selv. Da man ikke let kan slippe sin børnelærdom, er løsningen, at man søger tilbage til den og hævder den over for omverdenen.
Dette kaldes islamisk fundamentalisme.
Denne må nødvendigvis især ramme uddannede og dermed integrerede muslimer. De omgås ikke-muslimer i større udstrækning end de uuddannede bl.a. på uddannelses- og jobstederne. Og de forholder sig mere bevidst til deres religion end folk, der blot følger den som vanemæssige ritualer uden at tænke over deres betydning.

Med der er naturligvis forskellige former og grader af krænkelser, ligesom forskellige mennesker ikke reagerer ens på krænkelserne.
Der må derfor findes et bredt spektrum af terrorisme. Yderpunkterne kunne kaldes:
- fysiske terrorisme
- kulturel terrorisme
Muhammedsagen er et typisk eksempel på kulturel terrorisme. Den startes af imamer, politiske ledere og diplomater, og overgives derefter til "de muslimske masser", som dog mest afholder sig fra fysiske terrorisme.

Koranen er stedet, hvor de frustrerede muslimer søger efter løsningen. Og de finder den i en række steder, hvor Muhammed fortæller, hvordan man skal behandle folk, der modarbejder islam.
Muhammed var nemlig i gang med at erobre Den arabiske Halvø fra de regerende og polyteistiske stammer, der netop kæmpede imod den muslimske erobring.
Alle koransteder opfordrer til krig og mord.
Det er de steder, islamterroristerne følger.
Men dette forudsætter uddannelse: man skal kunne læse, analysere og drage parallelslutninger ud fra koranstederne.

Mønstret er altså: fra storhedsvanvid over mindreværdskompleks til hævn i form af mord.