HØJESTERET I RACISME-DEBATTEN
Kjærsgård mod Sunds - byret og landsret mod højesteret
De multikulturelle mod de antimultikulturelle med ordet "racisme" som hovedemne.
KONKLUSIONEN: Højesterets dom er juridisk inkompetent og politisk på basis af sprognævnets sproglige uvidenhed.
KAREN SUNDS
Karen Sunds havde 31. oktober 1999 i radioavisen sagt: "Og jeg vil meget nødigt identificeres med Pia Kjærsgårds racistiske synspunkter".
Karen Sunds udtalte sig som repræsentant for Folkebevægelsen mod EU.
Udtalelsen blev fremsat som begrundelse for, at Folkebevægelsen mod EU ikke ønskede at samarbejde med Dansk Folkeparti som sådant i kampagnen mod euroen.
DANSK SPROGNÆVN OM ORDET "RACISME" (NB:det er forkert!)
Ordet "racisme" bruges ifølge nævnet på 3 måder:
1) en betydning der relaterer sig til nazismens racelære og dens følger for jøderne
2) en betydning som går ud på en races overlegenhed over andre, dog især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide
3) en betydning hvor ordet betoner forskelsbehandling og undertrykkelse eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker som godt kan være af samme race som en selv.
Eksempler på betydning 3:
Hvor kirken før absorberede de bange og bigotte og gav dem ståsted, står køns-"racisme" åben for anti-bedøvelsesfolk.(1965)
"Det er en form for racisme at hævde, at "kvindelitteratur" absolut bør anmeldes af kvindelige kritikere.(1976)
Nævnet vil dog fraråde en brug, der ikke refererer til selve racebegrebet.
Nævnet mener, at der næppe er tvivl om, at ordet racisme undertiden bruges som skældsord om generelt fremmedfjendske holdninger.
Byretten og landsretten:
Kjærsgård har ret
BYRETTEN I AARHUS (31. oktober 2000). Kjærsgård sigter Sunds for ærekrænkelse.
- Sunds brugte ordet racistisk i betydning 1 el. 2 (over/underlegenhedssynspunktet).
Dette dækker Kjærsgårds synspunkter, der dog ikke kan kaldes rent racistiske, fordi de ikke rummer racisme i videre forstand.
- Sunds' udtalelse kom først en måned efter Dansk Folkepartis landsmøde, hvorfor de gik på Kjærsgård personligt.
- Sunds kunne have brugt mindre hårde ord til formålet.
VESTRE LANDSRET (22. maj 2002)
Sunds klager over byrettens afgørelse til landsretten.
- Sunds måtte vide, at store dele af befolkningen ville opfatte ordet som brugt i den oprindelig betydning og ikke kun som værdidom.
- Sunds' udtalelse kom først en måned efter Dansk Folkepartis landsmøde, hvorfor de gik på Kjærsgård personligt.
Højesteret:
Sunds har ret
HØJESTERET (17. juni 2003) giver Sunds medhold.
1. "racistiske synspunkter" er ikke indholdsmæssigt krænkende, fordi ordet "racistisk" blev brugt med betydning 3. Rettens begrundelse herfor:
- Sunds har selv sagt, at hun brugte udtrykket "racistisk" med betydning 3.
- alment kendt, at Kjærsgård har en negativ holdning til indvandrere
- alment kendt, at Kjærsgårds synspunkter ikke er racistiske i ordet oprindelige betydning.
2. "racistiske synspunkter" er heller ikke utilbørlig (stridende mod god tone), fordi
- der var dækning for udtrykket i talen
- udtrykket gik ikke på Kjærsgård personligt, men på formanden for Dansk Folkeparti.

Højesteret tilføjer et nyt sæt præmisser i form af et referat af en afgørelse foretaget af Menneskerettighedsdomstolen 26. februar 2002 i en lignende sag. Her var udtrykket "rassistische Hetze" brugt om Jörg Haider og hans parti i Østrig af en journalist.
- "rassistische Hetze" er en værdidom
- udtalelsen skete i relevant sammenhæng
- der var tilstrækkeligt faktuelt grundlag
- underforstået: værdidomme er ikke ærekrænkende, hvis de har tilstrækkelig faktuelt grundlag, og ytringsfrihed er nødvendig for det demokratiske samfund
PIA KJÆRSGÅRD
Fra Pia Kjærsgårds tale 2. oktober 1999
"Vi siger selvfølgelig nej til at lade den muslimske kultur vinde indflydelse på Danmarks og Europas forhold."
De kommer ofte med:
foragt for alt vestligt,
mandschauvinisme,
rituelle slagtninger,
pigeomskæring,
kvindeundertrykkelse,
religionsfanatisme.
"Det er jo hele vort kulturgrundlag, der smuldrer."
Hvis en ung anden generationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet og ingen opdragelse er mulig, så bør den pågældende og hele hans familie hjemsendes.
Hvis man råber »racist« efter en almindelige dansker, og hvis man kalder det højreekstremisme at forsvare egen kultur og påstår, at indvandringen er en kulturberigelse, så taber borgerne tilliden til demokratiet.
Masseindvandringen er det alvorligste politiske og samfundsmæssige problem i Danmark i dag.
KOMMENTARER
FORSKELLE
Alle 3 domstole er enige om, at Kjærsgård ikke er racist i ordets oprindelige betydning.


De er uenige på 2 punkter, hvad der førte til de stik modsatte domme:

1. Højesteret mener, Sunds brugte "racistisk" i betydning 3 - de andre domstole mener, hun brugte det i betydning 1 eller 2.

2. Højesteret mener ikke, det gik på Kjærsgård personligt, hvad de andre mener.
OBJEKTIVE FEJL
1. Sprognævnet fik i 1990 spørgsmålet: "Hvorledes opfattes betydningen af ordet "racisme" i nutidig almindelig sprogbrug?" Og konkluderede, "at man normalt i nutidig sprogbrug kan forstå ordet racisme på flere måder" og nævnte de ovennævnte 3 betydninger.
Men 1993 skriver det som forsvar mod kritik, at det i 1990 ved hjælp af aviscitater kun har dokumenteret at ordet racisme af nogle mennesker bruges i betydning 3. Sprognævnet havde altså generaliseret fra enkelte aviscitater til normal nutidig sprogbrug og trækker det så tilbage.
Højesteret refererer alligevel til betydning 3 10 år efter.

2. Sprognævnet skelner ikke mellem et ords grundbetydning, brug, associationer, metaforik og værdiladning. Dets semantiske model er for simpel.
"Racisme" har kun én betydning: en holdning (en -isme), der bygger på forskel mellem racer ligegyldigt hvilke. Med race menes et menneskes iboende egenskaber, som det ikke kan ændre, og som har med dets oprindelse at gøre (f.eks. hudfarve, fødested, køn). De ligger før dets individuelle egenskaber (f.eks. karaktertræk, religion, livssyn, meninger). Racisme behandler mennesker efter de første egenskaber og netop ikke efter de sidste. Oftest rummer racisme forestillinger om både negative racer (f.eks. jøder) og positive (f.eks. arier).
Ordet har en meget kraftig negativ værdiladning (skældsord) med associationer til nazisme, Ku Klux Klan, apartheid og brud på menneskerettighederne.
Brugt som metafor beholdes værdiladningen og associationerne, men race erstattes med andre gruppetyper f.eks. køn, alder, erhverv (se eksempler ovenfor under betydning 3).
Konteksten bestemmer, hvordan ordet er brugt og opfattes, f.eks. om det går på jøder, sorte, asiater eller kombinationer f.eks. i forbindelse med indvandrere.
Nævnets betydning 3 eksisterer ikke som betydning, men som metaforisk brug af ordet (de fleste ord kan bruges metaforisk).
Nævnet siger, at nogle bruger "racisme" i betydning 1, andre i betydning 2 og atter andre i betydning 3, hvilket ikke er rigtigt, da samme person kan bruge og forstå ordet på alle måder afhængigt af emne.
Det kalder betydning 3 for en nyere brug af ordet, men citaterne med det starter i 1965.

3. Højesteret har uret, når den mener, at Sunds brugte "racistisk" i betydning 3. Sammenhængen viser, at hun brugte det i den oprindelige betydning med "race" som generalisation for indvandrere, og ikke metaforisk som ved betydning 3, f.eks. at det er racistisk at "kvindelitteratur" absolut bør anmeldes af kvindelige kritikere.
Check også logikken i argumentationen. Sunds' opfattelse af sin brug af ordet tages ukritisk til efterretning. At en person påstås at have racistiske meninger uden at have det, er faktisk substansen i retssagen. Højesteret påstår, at alle ved, at Kjærsgård ikke er racist, og slutter derfra, at det så er tilladt at kalde hende det. Og så mener højesteret ovenikøbet, at der er dækningen for udtrykket i den oprindelige betydning i talen.

4. Byretten og højesteret fordrejer Kjærsgårds udtalelser.
Højesteret refererer byretten for, at de var "et skarpt og unuanceret angreb på herboende indvandrere, specielt muslimske". Byretten skrev kun, at Kjærsgård foretog en unuanceret modstilling mellem dansk og fremmed kultur og gav muslimerne slette egenskaber over en bank.
Højesteret overdriver byrettens udtalelse, der igen overdriver, hvad Kjærsgård sagde. Hun udtalte sig ikke om raceegenskaber, men om normer i muslimsk kultur, f.eks. kvindeundertrykkelse, omskæring, religionsfanatisme. Der er principiel forskel mellem at kritisere personer efter en unuanceret raceopfattelse og at kritisere normer i ideologier, religioner og kulturer. Og hun sagde ikke, muslimerne var underlegne, men anderledes.

5. Højesteret identificerer betydning 3 med en værdidom, hvilket er ukorrekt, fordi "racisme" som værdidom netop har grundbetydningen, men med hovedvægt på værdiladningen. Når højesteret skal påvise tilstrækkeligt faktuelt grundlag, henviser den netop til dets grundbetydning: skarpt angreb på indvandrere, specielt muslimske, og dermed er det ikke betydning 3, der efter definitionen ikke har et sådant grundlag, men kan gå på hvad som helst.
KONKLUSION
Dansk Sprognævns sprogopfattelse og råd er ukorrekte. Betydning 3 findes ikke.
Når højesteret siger, at Sunds i udtrykket "racistiske synspunkter" brugte betydning 3, er der tale om virkelighedsforvanskning, da Sunds påstand sigtede mod en holdning til indvandrere som en konkret og ikke metaforisk race.
Desuden forstærker den som vist det racistiske element i Kjærsgårds synspunkter. Hun har en negativ holdning til muslimsk kultur, ikke til en muslimsk race, hvis en sådan overhovedet findes. Faktisk bruger hun samme type argumenter mod EU uden at nogen vil kalde dem racistiske over for den europæiske race.

Trods højesteret bruges ordet "racisme" fortsat i daglig tale med den oprindelige betydning, og med dommen er det legalt at bruge "racisme" om noget, der ikke racisme - også ifølge højesteret, hvad der ikke er fremmende for den for demokratiet nødvendige offentlige debat.

Højesterets dom tager altså i sine præmisser parti for ukritisk holdning i udlændingepolitik og i kulturdebatten. Er man kritisk, er man racist.

Højesterets dom er dermed et typisk udtryk for periodens multikulturelle ideologi, men på et højt juridisk plan.

Højesteret benytter i sine præmisser både betydning-3-teorien og værdidom-metoden fra den østrigske sag, selv om de som vist modsiger hinanden. Den behøvede kun at have anvendt den sidste, men det havde krævet, at den havde påvist ligheder mellem denne sag og den danske, hvad højesteret ikke har gjort. Der er dog forskel mellem sagerne: i den østrigske var det en journalist, der brugte "racistisk", og det, der betegnedes således, var ikke identisk i de to sager.
Også i henvisningen til den østrigske dom svigter den juridiske logik og analyse højesteret.

Højesteret blev skabt af enevælden og har stadig den opgave at træffe principielle afgørelser om, hvad der er politisk korrekt for alle andre. Den juridiske analyse og logik er så tynd i afgørelsen i racisme-sagen, at afgørelsen kun kan opfattes netop som moralsk om politisk korrekthed. Højesteret sætter dermed magt over ret, hvad der er utåleligt i et demokratisk samfund.