A: Jeg mener, at denne sociale situation er uheldig, fordi den er forbudt ifølge koranen. Mit parti stiller derfor dette lovforslag, der er den bedste løsning på problemet, fordi den kan udledes af sharia.
B: Mit parti kan intet forkert se i den situation, du taler om. Vi kristne ikke alene accepterer den, men synes endog, at den vil føre til et kristent samfund.
C: Hold op med at tale om jeres religioner og jeres religiøse stridigheder. Skulle vi ikke se på de mennesker, det angår? Vi foreslår denne ordning, fordi den tager udgangspunt i og løser deres konkrete problemer, de får en bedre levestandard, og dermed gavner den vores samfund som helhed?

A: jeg mener, at vi skal følge den islamiske moralske værdi, at være god ved de fattige.
B: det var en kristen værdi, før Muhammed kopierede den.
C: jeg synes vi i vores værdier skal følge princippet om, at man skal behandle andre, som vi selv vil behandles. Hvad der står i gamle religiøse skrifter er ligegyldigt. Vi kan selv danne vores værdier ud fra vores eget liv.

I interview i TVA 29.april 2007 fik folketingskandidat for EL Asmaa Abdol-Hamid, der er troende muslim, altid går med tørklæde og løsthængende frakke og ikke vil give mænd hånd, spørgsmålet om hendes holdning til sekularisering:
Mener du, at man ikke må blande religion og politik og at religion kun er et personligt anliggende?

1. Asmaa Abdol-Hamids første svar: "Jeg mener, at kirke og stat skal adskilles."
KOMMENTAR: I Danmark har vi både sekularisering, altså forbud mod sammenblanding af religion og politik, og en statskirke. Reelt er kirke og stat altså allerede adskilt. Svaret er tomt, da adskillelsen ikke garanterer, at f.eks. præster, imamer, Asmaa og andre ikke prædiker politik. Svaret burde have været "ja".

2. Asmaa Abdol-Hamids andet svar: "Man kan godt i åbne fora diskutere nogle emner for at fremme forståelsen af hinanden,"
KOMMENTAR: hun siger altså, at man godt må argumentere politisk ud fra religion, altså netop ikke holde politik og religion adskilt. Med "at fremme forståelsen af hinanden" mener hun, at folk skal lære at forstå, hvad hendes religion, islam, går ud på.
Hun anvender den også internationalt kendte muslimske retorik: uklare, slørede formuleringer (her "emner") og formuleringen "forståelse for hinanden" med betydningen andre forståelse af islam (ikke muslimers forståelse af sekulære). Det er den såkaldte "to-tunge-retorik").

Pernille Rosenkrantz-Theil er MF for Enhedslisten. I en diskussion med Bente Hansen i DeadLine 26.4 siger hun:
"Jeg tillægger ikke det religiøse en tungere værdi end hvis Bente argumenterede ud fra en kulturel eller social ting", og hun mener dermed, at der intet forkert er i at begrunder sine standpunkter ud fra en religions skrifter.
Bente svarer, at Pernille er kulturrelativist, fordi hun accepterer, at man bruger forskellige religioners forskellige dogmer som politiske begrundelser og ikke egne faste etiske normer, f.eks. den om ligestilling mellem mænd og kvinder.
Bente accepterer ikke, at kvinder følger en religions opfattelse af kvinden ved at bære symbolet for den, tørklædet, og argumenterer for det ud fra religionen.
Det gør Pernille derimod.

Asmaa Abdol-Hamid kommenterer i interviewet Bente Hansen og mener, at Bente Hansen undertrykker hende med påstanden om, at tørklædet skulle have en speciel betydning. Hun har det kun på som en almindeligt klædningsstykke ligesom intervieweren har en pæn jakke på.
KOMMENTAR: Asmaa Abdol-Hamid lyver. Tørklædet er et symbol, der har en bestemt betydning defineret i koranen, og det er også på grund af den, hun har det på. Løgnen er også en fast ingrediens i muslimsk retorik.

KOMMENTAR TIL DET HELE: Enhedslisten skulle være et socialistisk parti og dermed have både sekularisering og ateisme som dets værdigrundlag ud fra den opfattelse, at religion er undertrykkende og hindrer lighed og frihed og underkaster folk under de religiøse eller verdslige magthaverne.

På Nationalmuseets hjemmeside om retssystemet i Danmark 1660-1848:
"Forbrydelser var efter datidens opfattelse ikke kun en krænkelse af samfundet, men også af Gud. Derfor søgte man at tillempe strafferetten efter Det Gamle Testamente og Moseloven, Guds lov. Gennem strenge straffe, der især byggede på gengældelse og afskrækkelse, søgte man at formilde Gud. I løbet af 1700-tallet blev de magisk-religiøse præmisser for straffesystemet fortrængt af jordiske, og en række forordninger mildnede nogle af de hårdeste straffe ud fra humane synspunkter".
I dag bruges samme princip om love, især straffelove, udledt af religiøse skrifter i nogle islamiske lande. Et sådant lovkompleks kaldes sharia. Der findes muslimer, der ønsker sharia indført både i muslimske og ikke-muslimske lande (se længere nede).
Sharia og problematikken omkring den kan illustreres med et eksempel fra Pakistan november 2006.
Parlamentet vedtog en "lov om beskyttelse af kvinder". Den erstattede den tidligere lovs dødsstraf med 5 års fængsel (eller 165$) for folk (især kvinder), der har sex uden for ægteskabet, og gør det muligt at behandle voldtægtssager ved enten en verdslig eller en islamisk ret.
Den tidligere lov var sharia. Ofre for voldtægt kunne kun rejse sagen ved en islamisk ret, hvor der kræves udsagn fra 4 mandlige vidner til voldtægten.
Protesterne mod den nye lov kom fra muslimske politikere, der hævder, at den bryder den 1400 år gamle islamisk lov, shariaen, hvad den også gør, dog kun i en vis udstrækning (Aljazeera, 22.11.06).
En anden regel fra sharia er dødsstraf for kritik af og frafald fra islam. Dette er forklaringen bag alle dødstruslerne og dermed sikkerhedsvagterne for folk, der kritiserer islam. Der er rigeligt med eksempler på dette fra bl.a. Danmark, Tyskland og Frankrig.
Et af stederne i sunna'en, hvorfra denne regel er udledt, er Sahih Bukhari 8,82,797:
The Prophet ordered to cut off their hands and legs and their eyes to be branded with heated iron pieces and they were thrown at Al-Harra, and when they asked for water to drink, they were not given water. (Abu Qilaba said, "Those were the people who committed theft and murder and reverted to disbelief after being believers (Muslims), and fought against Allah and His Apostle").

IRANS GRUNDLOV
I første artikel står: "Irans regeringsform er den islamiske republik."
I anden artikel: "Den islamiske republik er et system, der er baseret på troen på:
  1. én Gud (som det fremgår af sætningen:"Der er ingen gud undtagen Allah"), hans absolutte suverænitet, retten til at lovgive, og nødvendigheden af underkastelse under Hans bud;
  2. Guddommelig åbenbaring og dens fundamentale rolle i fastsættelse af lovene".
I artikel 12: "Irans officielle religion er islam, og dette princip er evigt uforanderligt". Og i sidste artikel:
Regeringen i Irans Islamiske Republik og alle muslimer er forpligtede til at respektere ikke-muslimernes menneskerettigheder, hvis de afstår fra aktivitet mod Islam og Irans Islamiske Republik.
Principperne i grundloven dokumenteres desuden med korancitater.

IRAN I PRAKSIS
Folket vælger en præsident, parlamentarikere og de 86 ældre muslimske lærde, der udgør vogternes råd, der overvåger den øverste leder (p.t. ayatollah Khamanei, Khomeinis efterfølger) og vælger hans efterfølger. Det er vogternes råd og den øverste leder, der har den overordnede magt. Iran er dermed ikke et demokrati, selv om der afholdes valg, men et teokrati, fordi magten ligger i religionen og i dens autoriteter, der skal godkende, hvem der stiller op.

EKSEMPLER
- hemmeligt politi overvåger iranernes adfærd.
- ingen tør diskutere politik offentligt.
- oprettede og understøtter Hizbollah i Libanon for at omdanne landet til en islamisk republik og for at udslette Israel. Begge formål er religiøst betinget.
- kvindernes påklædning bestemmes af myndighederne.
- kvinder må ikke overvære fodboldkampe, selv om præsidenten, Ahmadinejad, tillod det. Det strider nemlig ifølge vogternes råd mod islamisk moral. Kvinder, der mødte op for at se en fodboldkamp, blev hindret i det af politiet (maj 2006).
- årlige politirazziaer mod kvinder, der ikke overholder eller er for sløsede med den korrekte muslimske påklæding: håret heldækket og kroppen skjult i en løsthængende frakke. Bøder til frisører, der klipper kunderne efter vestlig mode.

Mustafa Kemal Ataturk (1881-1938) gjorde Tyrkiet til en moderne sekulær republik i 1923 efter 600 år med det ottomanske islamiske styre.
I dag (2006) begynder islamismen at vende tilbage med statsminister Erdogan og hans parti, AKP (Retfærdigheds- og UdviklingsPartiet).
Præsidenten (Sezer), militæret, the establishment og en række grupper forsvarer sekularismen.
Den 4.11.2006 demonstrerede 12000 i Ankara for sekularismen mod AKPs forsøg på gradvis at indføre islamisk ret.
Den 11.11.2006 samledes 20.000 i Ankara til den tidligere statsminister Bülent Ecevits begravelse. De benyttede lejligheden til at hylde det moderne tyrkiske samfund, hvor religion og stat er adskilt. Samtidig blev der hujet af statsminister Erdogan.
Et af symbolerne i striden er tørklædet. I loven forbydes tørklædet i offentligheden og skolerne. AKP går imod forbudet. Erdogans kone bærer offentligt tørklæde.
Februar 2006 blev en lærer dømt for at bære tørklæde. Erdogan protesterede mod dommen. Dommerne blev udsat for dødstrusler, og i højesterets bygning den 17.maj blev en af dem dræbt og fire såret af en islamistisk advokat, idet denne råbte, mens han skød: "Jeg er Guds soldat".
I Tyrkiets konstitution står bl.a.: "Statens orden kan ikke baseres på religiøse regler. Religion og religiøse følelser kan ikke blive brugt til politisk eller personlig vinding."
Erdogan har forsøgt at kriminalisere utroskab, men EU-pres fik ham fra det.
Han er tidligere blevet dømt for at sige: "Lad hver moske blive en kaserne".
99% af tyrkerne er muslimer.
Starten af april 2007 demonstrerede 350.000 i Ankara mod, at Erdogan stiller op som præsidentkandidat. Han beskyldes for at underminere sekulariseringen ved at prøve at fjerne forbudet mod tørklædet og ansætte anti-sekularister i administrationen. (Aljazeera, 24.4.2007)
29.april 2007 demonstrerer 1 million sekulære tyrkere i Istanbul mod regeringen, fordi den vil opstille uderigsminister Abdullah Gul, der er aktiv muslim, som præsidentkandidat, og fordi de mener, at den har en skjult islamisk dagsorden. Militæret advarer mod at bryde sekulariseringen. Regeringspartiet siger, den vil overholde sekulariseringen (Aljazeera, 29.4.2007).

"Euroislam" (kronik, 12.1.2001):
"Muslimer må blive som kulturkristne danskere og reducere islam til en privat åndelig størrelse, der intet har med politik at gøre. Forum for Kritiske Muslimer står for disse synspunkter og hævder, at euroislam må gå ud på ikke blot en total adskillelse af religion og politik, men også en total sekularisering af samfundsopfattelsen."

Referat af Statsministeren Fogh Rasmussens møde med en gruppe muslimer: Politiken 21 september 2005.
"En fjerde deltager, Uzma Ahmed Andresen, der taler syngende fynsk og er formand for Foreningen for Etnisk Ligestilling, undrede sig lidt over hele balladen. »Man tillægger imamerne en masse ting. Men så længe man ikke vil uddanne dem i Danmark, så vil de tale, som de gør«, sagde hun. Uzma Ahmed Andresen havde selv haft det underligt med at være inviteret, fordi hun egentlig ikke selv definerer sig primært som muslim. »Min religion er egentlig en del af min privatsfære, det er noget personligt. Derfor forstår jeg godt dem, der valgte at blive væk«, sagde hun med henvisning til de tre muslimske folketingsmedlemmer fra S, R og SF som alle blev væk".

skriver i Politiken 5.3.2006 (kronik):
"Det er både kunstigt og dogmatisk at kræve, at muslimer - eller andre religiøse grupper for den sags skyld - absolut skal adskille deres politiske jeg fra deres religiøse jeg, fordi det, hvis man spørger psykologerne, er to dimensioner af det samme 'jeg'".
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=441632

Mona Sheikh's autoritetsargument ("psykologerne") er overgeneraliseret og falsk. Desuden er det selvmodsigende: to dimensioner kan per definition adskilles, ellers var det ikke to dimensioner, men kun én.
Og det er normalt, at vi optræder med forskellige jeg'er og dermed holdninger i forskellige situationer (f.eks. job- og fritidssituationer).
Falskheden i hendes argumentation og iøvrigt i hele artiklen dækker over et forsøg på at argumentere for indførelse af islamiske normer i Danmark uden nogen forståelse eller accept af de danske og dermed af sekularisering og demokrati. Hun er på linie med Abdul Wahid Pedersen og Omar Shah.

I filmen "De danske imamer" af Mohamed Sifaoui, marts 2006 (TV2) forklarer han sin opfattelse af sekularisering.
Se det her: video  (1 minut)

skriver i Politiken 8.5.2006 (kronik):

Se en video (26 sekunder), hvor den britiske lærde muslim til Adam Holm udtaler, at muslimer ønsker hele verden styret ikke-sekulært under sharia, fordi det står i koranen, den skal.

Sharia betyder, at regler for alt i liv og samfund skal udledes af koranen og fortællingerne fra profetens liv (sunnaen, hadith-samlingerne) fra o. 630. Dette udelukker sekularisering.
Videocitatet blev bragt i DR2, Deadline 3.6.06 under Adam Holms interview med Sami Zubaida, hvis bog om sharia netop udkom på dansk.
Adam Holms indgang til emnet var klicheen: "Man kender kun shariaen som barbariske straffe, men den er meget mere."
Eksperten Zubaida kan ikke bekræfte Adam Holm i hans forventninger til visdommen i shariaen. Zubaida sagde, at den faktisk ikke bruges i de store muslimske lande, men hvor den bruges, er det som straffelov. Desuden er opfattelsen af den uklar og udsat for stridigheder i den islamiske verden, fordi den kun er tolkninger og analogislutninger ud fra de nævnte 1400 år gamle tekster.
Zubaidas øjeblikkelige reaktion på klippet med Choudary var, at han er ekstremist og kun repræsenterer en minoritet. Adam Holm og DR2 skylder seerne en forklaring på, hvorfor de skal påvirkes af ekstreme synspunkter.