|
RELIGIONSFRIHED ER RELIGIONSTVANG
OG BØR AFSKAFFES |
FOR RELIGIONSFRIHED
Religionsfrihed er et fænomen, som tilsyneladende alle respekterer.
Demokratiske staters konstitutioner, bl.a. den danske, bekræfter alle princippet om religionsfrihed.
FNs Universelle erklæring af menneskerettigheder fra 1948 gør det samme. Her er princippet formuleret således (på engelsk og dansk):
Menneskerettigheder gælder fundamentale forhold i et menneskes liv: ret til liv, frihed til at tænke og ytre sig, til arbejde, uddannelse, til at deltage i statens styre mv.
Når samme rettigheder også rummer et princip om religionsfrihed, må forfatterne have opfattet religion som lige så fundamentalt som det andet. Men er religion det?
Det er da sikkert rigtigt, at de fleste samfund i menneskehedens historie har haft og har en form for religion og oftest kun én religion. Men da ikke alle tilfredsstilles af samme religion, viser historien mange eksempler på religiøse stridigheder. Løsningen på dem er indførelse af religionsfrihed. Tvang i religion opfattes som dybt krænkende.
Demokratiske staters konstitutioner, bl.a. den danske, bekræfter alle princippet om religionsfrihed.
FNs Universelle erklæring af menneskerettigheder fra 1948 gør det samme. Her er princippet formuleret således (på engelsk og dansk):
ARTICLE 18
Everyone has the right to freedom of thought, conscience and religion; this right includes freedom to change his religion or belief, and freedom, either alone or in community with others and in public or private, to manifest his religion or belief in teaching, practice, worship and observance.
Everyone has the right to freedom of thought, conscience and religion; this right includes freedom to change his religion or belief, and freedom, either alone or in community with others and in public or private, to manifest his religion or belief in teaching, practice, worship and observance.
ARTIKEL 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Menneskerettigheder gælder fundamentale forhold i et menneskes liv: ret til liv, frihed til at tænke og ytre sig, til arbejde, uddannelse, til at deltage i statens styre mv.
Når samme rettigheder også rummer et princip om religionsfrihed, må forfatterne have opfattet religion som lige så fundamentalt som det andet. Men er religion det?
Det er da sikkert rigtigt, at de fleste samfund i menneskehedens historie har haft og har en form for religion og oftest kun én religion. Men da ikke alle tilfredsstilles af samme religion, viser historien mange eksempler på religiøse stridigheder. Løsningen på dem er indførelse af religionsfrihed. Tvang i religion opfattes som dybt krænkende.
PROBLEMER MED
RELIGIONSFRIHED
RELIGIONSFRIHED
Med et stigende dannelsesniveau tilfredsstiller de gamle,
færdiglavede religioner ikke behovet for verdens-forståelse. Mennesket kan faktisk danne lige så gode
forståelser i form af filosofiske, politiske og videnskabelige livsanskuelser.
I takt med denne udvikling af livsanskuelsernes mangfoldighed på bekostning af religionernes monopoler opstår diskussioner mellem livsanskuelserne.
I denne situation er religionsfrihed et for snævert begreb. Det kan ikke kun være religiøse, der skal sikres frihed til at vælge deres religion. Friheden skal også sikres for tilhængere af andre livsanskuelser.
FN's Menneskerettighedskomité erkendte problemet ved i 1993 at fortolke religionsfriheden således:
De centrale ord er "religion" og "belief". De skal begge bruges i bred betydning. Ordet "religion" skal altså også tolkes som ateisme. Under "belief" hører også ideologier som demokrati, liberalisme, kommu-nisme.
Komitéen er altså på vej til at forstå, at menneskerettighederne skal beskytte samtlige livsanskuelser, og at religioner ikke er overordnede de andre.
I takt med denne udvikling af livsanskuelsernes mangfoldighed på bekostning af religionernes monopoler opstår diskussioner mellem livsanskuelserne.
I denne situation er religionsfrihed et for snævert begreb. Det kan ikke kun være religiøse, der skal sikres frihed til at vælge deres religion. Friheden skal også sikres for tilhængere af andre livsanskuelser.
FN's Menneskerettighedskomité erkendte problemet ved i 1993 at fortolke religionsfriheden således:
Article 18 protects theistic, non-theistic and atheistic beliefs, as well as the right not to profess
any religion or belief. The terms "belief" and "religion" are to be broadly construed. Article 18 is
not limited in its application to traditional religions or to religions and beliefs with institutional
characteristics or practices analogous to those of traditional religions.
If a set of beliefs is treated as official ideology in constitutions, statutes, proclamations of ruling parties, etc., or in actual practice, this shall not result in any impairment of the freedoms under article 18 or any other rights recognized under the Covenant nor in any discrimination against persons who do not accept the official ideology or who oppose it.
If a set of beliefs is treated as official ideology in constitutions, statutes, proclamations of ruling parties, etc., or in actual practice, this shall not result in any impairment of the freedoms under article 18 or any other rights recognized under the Covenant nor in any discrimination against persons who do not accept the official ideology or who oppose it.
De centrale ord er "religion" og "belief". De skal begge bruges i bred betydning. Ordet "religion" skal altså også tolkes som ateisme. Under "belief" hører også ideologier som demokrati, liberalisme, kommu-nisme.
Komitéen er altså på vej til at forstå, at menneskerettighederne skal beskytte samtlige livsanskuelser, og at religioner ikke er overordnede de andre.
AFSKAFFELSE AF
RELIGIONSFRIHEDEN
RELIGIONSFRIHEDEN
Menneskerettighedskomitéen ved altså, at den normale betydning af ordet "religion" er for snæver som
menneskerettighed. Komitéen burde derfor have foreslået et mere passende ord, f.eks. livsanskuelse. Men
det gør den ikke og og fortsætter med at beskrive friheden
i religiøse termer som gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Dens opfordring til at opfatte ordet i bred betydning vil ikke have nogen virkning, da den ikke kan ændre folks måde at bruge ordet på.
Den mener åbenbart ligesom forfatterne til menneskerettig- hederne, at religion er noget alle har eller bør have. Bemærk også, at der i paragraffen står "frihed til at skifte religion", ikke "frihed til at fravælge religion". Bag religionsfriheden ligger altså hvad man kunne kalde religionstvang.
Menneskerettighederne gælder fundamentale forhold for alle, hvad religion ikke er. 15% af verdens befolkning (1 milliard mennesker) har ikke en religion (FN-tal 1997). Der er også mange i verden, der aktivt eller passivt dyrker sport. Hvis religion er en fundamental rettighed, er sport det også, og der bør være "sportsfrihed" og frihed til så meget andet, hvilket klart er absurd.
Argumenterne for at afskaffe religionsfriheden bliver derfor:
1. den overordner religion over andre livsanskuelse;
2. den indoktrinerer til religion;
3. den misbruges af religionerne, fordi den brede betydning ikke praktiseres.
I paragraffen med religionsfrihed sikres også tankefrihed. Det er sikkert, at mennesker også i fremtiden vil tænke og stille krav om tankefrihed, som derfor i modsætning til religion er en fundamental rettighed.
Enten erstattes "religionsfrihed" med "livsanskuelsesfrihed", eller den slettes, og tankefrihed opfattes som dækkende.
Under alle omstændigheder skal alle ord, der associerer til religion, fjernes fra menneskerettig- hederne.
Dens opfordring til at opfatte ordet i bred betydning vil ikke have nogen virkning, da den ikke kan ændre folks måde at bruge ordet på.
Den mener åbenbart ligesom forfatterne til menneskerettig- hederne, at religion er noget alle har eller bør have. Bemærk også, at der i paragraffen står "frihed til at skifte religion", ikke "frihed til at fravælge religion". Bag religionsfriheden ligger altså hvad man kunne kalde religionstvang.
Menneskerettighederne gælder fundamentale forhold for alle, hvad religion ikke er. 15% af verdens befolkning (1 milliard mennesker) har ikke en religion (FN-tal 1997). Der er også mange i verden, der aktivt eller passivt dyrker sport. Hvis religion er en fundamental rettighed, er sport det også, og der bør være "sportsfrihed" og frihed til så meget andet, hvilket klart er absurd.
Argumenterne for at afskaffe religionsfriheden bliver derfor:
1. den overordner religion over andre livsanskuelse;
2. den indoktrinerer til religion;
3. den misbruges af religionerne, fordi den brede betydning ikke praktiseres.
I paragraffen med religionsfrihed sikres også tankefrihed. Det er sikkert, at mennesker også i fremtiden vil tænke og stille krav om tankefrihed, som derfor i modsætning til religion er en fundamental rettighed.
Enten erstattes "religionsfrihed" med "livsanskuelsesfrihed", eller den slettes, og tankefrihed opfattes som dækkende.
Under alle omstændigheder skal alle ord, der associerer til religion, fjernes fra menneskerettig- hederne.
Forsiden
Politiske analyser
multikulturalisme
Muhammed-sagen
racisme
sekularisering
Religion
islamofobi
Filosofi
Klassisk musik
|
FORKERT DANSK OVERSÆTTELSE
Det engelske udtryk i artikel 18, "religion or belief", oversættes til "religion eller tro".
Dette er forkert. "belief" betyder ikke "tro". Dansk "tro" associerer altid til noget religiøst. F.eks. lyder straffelovens §266B således: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. "Tro" kan her kun betyde religion og ikke f.eks. ateisme, kommunisme, nazisme, liberalisme, eksistentialisme. Man straffes næppe for at forhåne nazister, men for at forhåne muslimer. Engelsk "belief" betyder betydeligt mere end noget religiøst (se rammen i spalte 2). Den tyske oversættelse har mere korrekt "Weltanschauung" (verdensanskuelse) for "belief", og den fransk oversætte ordet med "conviction" (overbevisning). Den danske oversættelse forstærker altså religionsindoktrineringen i menneskerettighederne. |