Der findes et utal af guder og hellige personer. Disse eksisterer naturligvis kun for dem, der tror på dem. Her er et meget lille udvalg: Odin, Freja, Zeus, Jupiter, Venus, Jahve, Allah, Buddha, Ra.

Det ser ud til, at det ligger i mennesket at danne sig et helhedsbillede af den store verden og dets egen lille verden. Disse mentale helhedsbilleder fungerer som forklaring på den ydre verden, som selvforståelse og identitet, som  rettesnor for moral og handling og som social tryghedsnet. Religionerne havde denne opgave.

I menneskehedens historie synes der at have været en udvikling inden for religionerne fra dyre- og plantereligioner (totemisme), over religioner med mange guder til éngudsreligioner (monoteisme).

I næste fase, som jo må komme, er det sandsynligt, at guderne erstattes af mennesket selv som det styrende princip. Det kunne være den såkaldte moderne verdensopfattelse, der er baseret på demokrati og videnskab. Den findes allerede nu nogle steder i verden og tilbyder en højere livskvalitet end de tidligere religioner. Men den har langt fra en forklaring på alt. Og kunne også kaldes religion, da den opfylder samme behov som religionerne.

Mange religioner rummer skriftligt materiale af forskellig grad af hellighed, men også ren tradition. Et medlem af en religion følger ikke alle forestillinger og regler i religionen, men må dog følge nogle. Ellers kan medlemmet ikke siges at være medlem af religionen.  Der findes ofte sekter inden for en religion. Det kan altså være ret vanskeligt at beskrive en religion og dens udøvere.

ADVARSEL: Brug ikke ordet "religion" som fællesbetegnelse for alle religioner. Man kommer til at tro, at alle religioner er ens, og at de alle ligner den religion, man selv kender. Men der er meget store forskelle på religionerne. Kristendommen og islam er således på de fleste punkter diamentralt modsatte. Fordi noget kaldes religion, er det ikke nødvendigvis godt og kan stride mod andre hensyn. Religionskritik foretager denne vurdering.