SEX OG SAMFUND

Når de underviser unge i seksualitet, opdeler de dem i to grupper: muslimerne og alle de andre, der kan være ateister, kristne med samme seksualmoral som den muslimske, hinduer osv. Det gør de, fordi de mener at den muslimske mentalitet omkring sex skal skånes for ord som pik og kusse og for traditionel dansk ironi.

DE RADIKALES SÆRLIGE HENSYN TIL MUSLIMER

De radikale har gjort en særlig indsats for at få muslimske kandidater, der er mere fundamentalistiske end den muslim, de har haft igennem længere tid, Nasar Khader. Det skete 2001. Navnene er Babar Baig, Tanwir Ahmad, Mona Sheikh, Sherin Khankan (medlem siden 1999, folketingskandidat i 2002) og Tanveer Sharif.
De er ikke valgt, fordi de har traditionelle radikale synspunkter, men på grund af deres muslimske kultur. Hvilken fordel, de radikale ser i det, er uvist - er det idealisme? vælgertaktisk? missionerende? eller hvad? Partiformand Marianne Jelved har måske været en af de drivende kræfter i projektet. Politiken har samme flirt med fundamentalistisk islam.
Men det medførte problemer. De nye muslimske radikale måtte som muslimer være tilhænger af shariaen - i mere eller mindre moderne udformning, altså af et færdiglavet lovkompleks baseret på den 1400 år gamle koran. Men det var de gamle radikale ikke. 2002 strides man i partiet om forholdet til shariaen, indtil partiets linie endelig blev slået fast på landsmødet 14.-15.9.2002 med vedtagelsen af resolutionsforslaget "Nej til sharialovgiving". Sherin Khankan stemte imod.
Alligevel mente Linda Salem og Refka Rezk i Politiken 6.10.2002 under overskriften." Sharialovgivning: Spot og skam over de radikale", at "Det radikale Venstre i København nedstemte i 25.9. et forslag om at fordømme krænkelser af menneskerettigheder, uanset deres begrundelse og juridiske ophav, »herunder sharia-lovgivning som det bliver praktiseret i nogle lande i Mellemøsten og Afrika«.
Begrundelsen var, at dermed vil man stigmatisere islam og muslimerne i Danmark, og at shariaen er en vigtig del af, hvis ikke lig, med islam."
Eller mener medlemmerne af hovedbestyrelsen i Det Radikale Venstre i København, at ønsket om at skåne nogle religiøse muslimers fine følelser i Danmark vejer tungere end solidariteten med kvinderne i de lande, der praktiserer sharialovgivningen."
Formanden for vælgerforeningen, Jesper Gronenberg, benægter dette 17.10.2002, men kan ikke dokumentere det.
Boye J. Haure skrev 12.10.2002 i Politiken, hvad vælgerforeningen havde vedtaget: "Det Radikale Venstre på ingen måde ønsker at mistænkeliggøre islam som religion eller at nægte muslimer - og andre troende - retten til at leve deres eget liv efter religiøse forskrifter." Han kan ikke se, at den dermed modsiger afvisningen af shariaen, da denne er del af islam og af muslimers liv.
De nyradikale muslimer og den gamle, Nasar Khader, havde det heller ikke godt sammen. Hans holdning er et absolut nej til shariaen. Man blev i partiet, de andre forsvandt.
Men den konflikt fortsatte.
I kronik i Politiken, 5.3.2006 skriver Mona Sheikh:
Det er dog ærgerligt, at Khader har positioneret sig selv og netværket som moderat ved at radikalisere almindelige muslimer og deres måde at være religiøse på. Det er også ildevarslende, at Khaders fremstilling af en moderat muslim som en, der skal tage afstand fra sharia i enhver forstand og i øvrigt frafalde sin religiøse identitet, når politiske emner diskuteres, ikke er blevet anfægtet overhovedet. ( http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=441632 ).
Sheikh er klar antisekularist og vil styre det moderne samfunds komplikationer med en 1400-årig religion og religiøs identitet. Hun repræsenterer en middelalderlig indvandrerkultur, der ikke har fulgt med den historiske udvikling og ikke har ændret sig i de 1400 år.