PRESSENS
MAGTMISBRUG

25.maj
Ulogisk oplysning om islam
26.april
Tørklæde i Folketinget: TV2s pressefascisme
17.april
Medie-fascisme: filmen "AFR"
28.marts
Presseløgn om sharia i Canada
18.marts 2007
DR, pressekritik og pressepression
9.marts 2007
Adam Holms islam- propaganda: Daniel Pipes
4.marts 2007
3 eksempler på pressefascisme
18.februar 2007
DR fortsætter sin kampagnejournalistik
17.februar 2007
DR's løgne i dækning
af terrorsagen
PRESSENS MAGTMISBRUG
Du er inde på Otto Lassens blog på webstedet IT TEXT.
ULOGISK OPLYSNING OM ISLAM
Medierne fortsætter med at lave historier om muslimer, altså skal mediekritiske blogge gøre det samme.
I islamisk teologi findes et begreb, daawa, der betyder pligten til at udbrede islam og forståelsen og accepten af den. Forleden demonstrerede de danske imamer begrebet ved at opfordre til at stemme på Enhedslisten for at udbrede forståelsen af islam. Listens muslimske kandidat, Asmaa, havde nemlig sagt, at hun ville fortælle om islam ved politiske møder - dog ikke i Folketinget.

Den danske presse gør dog for tiden arbejdet for muslimerne. Her er en nogle eksempler. De bruger alle samme logiske metode:
1. nogle muslimer gør noget
2. nogle danskere har gjort noget lignende
3. det danske gør, er acceptabelt.
4. altså skal man generelt forstå og acceptere det, muslimerne gør.
Metoden er den såkaldte analogislutning, der altid er logisk ugyldig. Desuden er noget ikke nødvendigvis acceptabelt, blot fordi nogle danskere gør det.

TV2 OM TØRKLÆDER
- Sophus Høgsbro bar for 100 år siden kalot i folketinget, altså kan man i dag bære tørklæde samme sted
- Elsebeth Gerner Nielsen lader sig filme med tørklæde (uden at være konverteret), altså er det helt normalt at bære muslimsk tørklæde.
- man hører tilsvarende ofte denne replik: "Jeg kan huske, at min bedstemor ofte havde tørklæde på. Hvorfor må muslimer så ikke bære tørklæde".

DR
Danske udvandrede o. 1900 til Argentina og fastholdt egen kultur og sprog. Det samme må så muslimer i dag i Danmark.
Nogle danske præster vil ikke give kvindelige præster hånden. Det er derfor acceptabelt, at nogle muslimske kvinder ikke vil give mænd hånden.

Fejlen er indlysende: alle eksempler slutter ud fra tilfældige ligheder.
Et muslimsk tørklæde har en betydning, som intet har med kalot, en tørklædemode eller bedstemors tørklæde at gøre. Det bæres således altid, når kvinden ses af fremmede mænd, og er en religiøs pligt.
De danske udvandreres og de muslimske indvandreres situationer er 100% forskellige.
Hvad nogle få præster gør over for andre præster har intet at gøre med, hvad nogle muslimske kvinder gør over for alle klodens mænd, hvad det, at man ikke giver hånden til uvenner, heller ikke har.

I alle tilfælde er argumentationen ulogisk og formålet kan da kun være holdningsbearbejdelse og ikke nyhedsformidling. Det er ret meget, medierne gør for at beskytte muslimer mod kritik. Men det er lovligt - nogle mener nødvendigt - at kritisere islam ligesom alle andre ideologier, hvis det foregår sagligt.

Problemet med analogislutningerne er, at man accepterer normer på falsk grundlag uden at forholde sig til, om man egentligt bør acceptere dem ud fra en progressiv menneske- og samfundsopfattelse.

Pudsigt nok er analogislutningen også den væsentligste metode i islamisk teologi. Denne skal jo ud fra dens 1400-årige skrifter finde ud af, hvad der er korrekt islamisk i dag. Metoden hedder qiyas.
Et par eksempler:
Må kvinder køre motorcykel? Ja, fordi de måtte ride på kamel og en motorcykel er en analogi til en motorcykel.
Hvor mange stykker wc-papir må en muslim benytte under toiletbesøg? tre, fordi Muhammed sagde, at man kun måtte bruge tre sten, og papir opfattes her som analogi til sten.

ANTAL KOMMENTARER: 0

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top
TV2s PRESSEFASCISME
Pressefascisme betyder, at en journalist benytter sit mediejob til at propagandere for holdninger overfor seerne, og ikke som forventet til at bringe neutral information.
Ordet "fascisme" betyder, at journalisten benytter subjektiv og udemokratisk magt mod andre i den offentlige debat. Andre har ikke samme mulighed.

TV2s historie drejede sig om et møde i folketingets præsidium 25.april om muslimske tørklæder i folketinget. Indslaget slutter med, at præsidiet ikke kom med nogen afgørelse for eller imod tørklædet.

Men TV2 havde afgjort sagen i tørklædets favør, som det ses af deres billede.
Manden hed Sofus Høgsbro. Han var formand for Folketinget i perioden 1883 til 1901 og som det ses bar han kalot.
Anne Vig bruger det meste af indslaget til denne argumentation:
når Høgsbro måtte bære kalot for 100 år siden, må man også bære muslimsk tørklæde i dag.
Poul Nødgård (DF) siger det er ulogisk.
Sven Auken mener det er logisk, fordi da han var ung, gik kvinderne med farvede bleer på hovedet (en fornærmelse mod muslimer?).
TV2s FEJL
1. det drejer sig ikke om hovedbeklædning, men om at bære et politisk-religiøst symbol, så er det ligegyldigt hvordan det bæres.
2. afgørelsen af, om et symbol må bæres i folketinget, skal afgøres ud fra symbolets betydning.
Man kan således ikke forestille sig, at præsidiet vil acceptere nazi-kasket eller-armbind, tilsvarende hammer-og-segl-symboler, tørklæder eller t-shirts med diverse flag og symboler. Nogle MF'ere kunne bære det amerikanske flag, andre det irakiske, Al Qaeda-og Taliban-symboler osv osv.
I radio- og fjernsynsloven er politisk og religiøs reklame forbudt af hensyn til tankefriheden. Det samme kunne siges at gælde i folketinget, og symboler kan sidestilles med reklame.
Måske har TV2, ligesom DR, overtrådt denne lov.
3. Internationalt er tørklædet symbol for islam og for modstand mod sekularisering. I alle europæiske og også andre lande skaber det problemer. Danmarks tørklædeproblem kan ikke isoleres fra resten af verden, da afgørelsen om det lynhurtigt via verdenspressen vil blive spredt dér og præge Danmarks omdømme. Hvad vil man mon tænke i f.eks.Tyrkiet og Iran?

Når TV2 altså propaganderer for sin løsning over for seerne, har den overskredet grænsen til pressefascisme. Man har ikke fremstillet sagen neutralt, men netop propaganderet.

Bortset fra at TV2 afslører sit lave journalistiske niveau i den latterlige parallelslutning fra en 100-årig kalot til et bastant muslimsk tørklæde, der også dækker noget af ansigtet og hindrer social kommunikation, der jo også foregår med hovedbevægelser, f.eks. en let rysten på hovedet.

OM SÅ TIL NOGET HELT, HELT ANDET!
Læs her gårsdagens rapporter i Aljazeera om aktiviteterne i
Somalia, Irak og Afghanistan.

DR2 deadline viste i går en film om en muslimsk pakistansk englænder, der vil finde ud af, hvorfor hans religion blev misbrugt af så mange, f.eks. med sharia i Pakistan. Manden må være ekstrem dum, hvis han ikke ved, at sharia er integreret i islam - er det samme som står i koranen og sunnaen. Det er ikke misbrug, men brug af islam. Hvis han ikke kan tåle denne brug af sin religion, burde han stoppe med den, men det tør han nok ikke, fordi der vil altid være nogle, der "misbruger" den til dødstrusler ved et sådant frafald.

Og sådan bliver det bare ved! Hvor længe mon?

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top
MEDIE-FASCISME: FILMEN "AFR"
Fordi man er filminstruktør eller journalist, har man ikke demokratisk ret til at benytte sin stilling til politisk propaganda.
Nok skal tidens problemer behandles, men det er manipulation, når der entydigt målrettes efter en bestemt holdning, som en kommerciel politisk reklame gør det.
Med jagten på politiske medie-sensationer er vi på vej mod ideologisk fascisme, altså til politisk styring af vores bevidsthed med brug af medie-magt, som mediefolk jo kan bruge uhæmmet.

Filmen "AFR" er sidste eksempel på denne medie-fascisme. Et tidligere eksempel var filmen "Den hemmelige krig" (se om den her). Begge er politisk propaganda i samme følelsesfulde og artistiske iklædning.

UNDGÅ SNIGENDE PÅVIRKNING, SE IKKE DEN FILM. OG SÅ INTERESSANT ER STATSMINISTEREN DESUDEN HELLER IKKE (undtagen for manipulatorerne).

Filmen har ikke været vist endnu, men allerede behandlingen af den i Deadline i går aftes bl.a. med interview med instruktøren, Morten Hartz Kaplers, røber filmens manipulation.
Ifølge Kaplers, skulle filmen afsløre mediernes og politikernes manipulation med befolkningen. men den synes snarere derved at tilsløre sin egen manipulation.

Både drabet på AFR, der er en kopi af Gabriel Ranges Death of a President, og påstanden om AFR som bøsse kan kun være ment som sensationer. Min reaktion på dem er, at det er for plat til at jeg gider se den film.

Kaplers påstår i interviewet, at Irak-krigen kun blev begrundet med masseødelæggelsesvåbnene. Dette er direkte forkert. Målet var at fjerne Saddam Hussein på grund af hans krigeriske utilregnelighed og hans overtrædelser af menneskerettigheder og FN-direktiver. Han blev dømt og straffet for sine forbrydelser. Volden efter var der også før og ligger basalt i den irakiske samfundsstruktur og dens ideologier.

Kaplers mener, han har fanget AFR i en selvmodsigelse i dennes holdning til Afrika. AFR skulle have udtalt, at han ville frelse Afrika, men i stedet skærer han i ulandsbevillingerne. Kaplers misbruger et alvorligt problem til sin propaganda i stedet for at tage det seriøst.

Muhammed-sagen skulle også indgå i filmen, men i den valgte AFR den eneste rigtige holdning, hvad der bekræftes af de efterfølgende domme i muslimernes retssager mod Jyllands-Posten og Charlie Hebdo. Der var ikke noget at undskylde og i hvert fald ikke for en statsminister.

Det er da rigtigt, at Fogh Rasmussens holdning er præget af ideologisk fanatisme, og at hans ideologi er en primitiv liberalisme. Men at føre en politisk kamp mod ham i form af følelsesfulde, propagandiske og løgnagtige film som de to nævnte er blot magtdemonstrationer.

Klik her for at læse resten
Kaplers holdning er let genkendelig som den dominerende i det såkaldte intellektuelle borgerskab, der gerne vil kalde sig venstreorienteret, men snarere viser dets frustration over resultatet af de to sidste folketingsvalg og dets had til AFR og DF i form af multikulturel, politisk korrekt og halvreligiøs sentimentalitet, der ikke forholder sig rationelt og realistisk i den samfundskritiske debat, og dermed faktisk er stivnet i kulturel højreorientering.
De to ens film er bevis, men tag bare Politiken, Information, Deadline, TVA mm. med. Deres værdigrundlag er før-liberalt centreret om religion og religiøs moral.
Klap sammen (og se øverst på skærmen)
DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top
PRESSELØGN OM SHARIA I CANADA
Mit formål med læserbrevet, som Politiken trykte i dag, var at påvise et eksempel på pressens løgnagtige muslimpropaganda.
Eksemplet blev bragt i Deadline 20.3.
Videoklip med løgnen (22 sek.)
Videoklip med afslørin-gen af løgnen (33 sek.)
Det var islamprofessor Jørgen S.Nielsen, der til sidst i udsendelsen afslørede løgnen.
Se begge klip for at (gen)opleve, hvor løgnagtig en journalist egentlig kan være, og hvilken propaganda, der kan ligge bag. Den bliver dog her afsløret i udsendelsen, hvad man ikke kan forvente vil ske i alle tilfælde.
Presseløgne kan - især når de udsendes over store medier som DR - jo påvirke mange menneskers holdning, hvad der kan få uhyggelige politiske konsekvenser.

Indholdet i løgnen er en idealisering og uskyldiggørelse af shariaen, der - som det burde være journalisten bekendt - er et totalitært
lovsystem, der udelukker demokratiske beslutningsprocesser.
Både Århus og Københavns kommune har været fristet til at bøje sig for muslimske krav om indførelse af islamiske ritualer og dele af shariaen. Det var sådanne krav, der blev taget op i Deadlineindslaget med formålet at støtte dem, hvad der kan ses af løgnen, men også af andet i udsendelsen.
Når kommunalpolitikerne hører, at det gøres i Canada, påvirkes de til at gøre det samme. Myten om Canadas islamvenlige holdning med Ontario som eksempel havde journalister også spredt tidligere.
Læs mere om Deadlineindslaget her.
Se flere eksempler på pressens ideologisk magtmisbrug her
Klik her for at læse resten

At modargumentere med, at journalisterne bare havde sjusket, er ikke holdbart. Professionelt sjusk kan ikke tolereres og er fyringsgrund. Det behøver ikke have været en bevidst løgn. Det er nok, at de ikke havde checket deres kilder, fordi deres aktuelle viden passede med deres holdning, som de altså ønskede at viderebringe til seerne.

Bemærk brugen af ordet "fascisme". Det er bevidst fra min side, som forklaret i den foregående blogpost. Dels beskriver ordet fænomenet korrekt, og dels er løgnen og magtmisbruget politisk så alvorlig, at læserne bør få associationerne til stalintidens og hitlertidens presse - oplevet eller lært.

Her er en kopivenlig udgave af læserbrevet.
PRESSELØGN
I Deadline 20.marts 2007 fremsatte journalisterne Adam Holm og Jens-Ole Winther en løgn, der ville noget. De påstod, at der i Ontario, Canada, er juridiske institutioner, der benytter regler fra sharia.
I samme udsendelse kunne islamprofessor Jørgen S.Nielsen afsløre løgnen: Ordningen var blevet ophævet for to år siden, fordi den blev benyttet af hårde islamister til at skære nye skiver af demokratiet i retning af islamisk styre.
De to journalister, der naturligvis havde undersøgt sagen som professionelle journalister jo gør, propaganderede altså i samme retning som de hårde islamister.
Dette er pressefascisme i to niveauer: subjektiv misbrug af mediemagt og indholdsmæssigt fascisme.
Klap sammen (og se øverst på skærmen)
DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top
DR, PRESSEKRITIK OG PRESSEPRESSION
Hvorfor diskutere regeringens forsøg på styring af DR ud fra en gammel mail fra kulturministeren, når der findes et nyere eksempel, der benytter direkte medietilgang?
Eksemplet er "Den hemmelige krig". For åbne medier kritiserede statsministeren ikke alene filmen, men også DRs journalistiske behandling af den for at være ukorrekt.

Standardreaktionen i begge tilfælde var, at nu gøres der forsøg på at styre de professionelle og objektive journalisterne med politisk magt, altså Østeuropa om igen.

Journalisterne bliver stereotypt opfattet som ufejlbare, der ikke må kritiseres, fordi det er dem, der har monopol på at kritisere andre.
De er i egen indbildning demokratiets vogtere, og som sådanne tror de, at deres holdning per definition er demokratisk, og at de ikke skal opfylde yderligere kvalitetskrav. De kalder deres propaganda kritisk journalistik.

Men de tager fejl!

Klik her for at læse resten
Eksemplet "Den hemmelige krig" beviser det. Både filmen og DRs behandling af den var løgn og propaganda. Statsministerens kritik var saglig korrekt.
I kulturministerens gamle mail kritiseredes Ole Sippel. Også den kritik var berettiget. Så vidt jeg husker hans indslag, var de sjældent baseret på grundig research og bestod mest i følelsesladede udsagn af varierende propagandistisk karakter, ofte korte og fremsagt med følelsesladet stemmeføring.

For at afgøre om en kritik af en journalists arbejde er korrekt er det nødvendigt at have en tradition for pressekritik, forstået som kritik af pressen. Vi har ikke en sådan tradition og heller ikke et organ til at udføre den.
Med en analyse ud fra presseetiske regler vil det altid kunne afgøres, om en journalist producerer et kvalitetsprodukt eller politisk pressepression. Hvis det første er tilfældet, kan kritik afvises, ellers ikke.

DR har steder på sin hjemmeside, hvor man kan maile til redaktionerne. Mit forslag er, at du - selv om du ikke er medlem af regeringen - gør dette regelmæssigt, og i dine mails foretager de nævnte analyser.
Redaktionerne skal sagligt modargumentere analysen eller indrømme fejl. Hvis deres første argumenter blot var usaglig retfærdiggørelse af fejl, sådan som man for tiden i mere end en måned har kunnet se på DRs TVAs hjemmeside ang. nævnte film, skal kritikken gentages.

Hvis en sådan pressekritik ikke realiseres, lurer pressefascismen lige om hjørnet.

Mediebrugerne skal for demokratiets skyld være pressekritiske og ikke opfatte journalister som overordnet folketinget. Bliver pressen den fjerde statsmagt, er vi ude i fascismen, fordi den ikke er demokratisk kontrolleret, men styres at specialinteresser og kapital.
Klap sammen (og se øverst på skærmen)
DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top
ADAM HOLMS ISLAMPROPAGANDA: DANIEL PIPES
I Deadline 9.3. interviewede Adam Holm den amerikanske historiker, Daniel Pipes, om islamisme. Pipes er kendt som kritiker af fænomenet. Holm er kendt som forsvarer af det. Og som sædvanlig benytter Holm interviewet til selv at propagandere med meget lange spørgsmål med sine egne meninger.
Pipes tvinges til kun at modargumentere Holm i stedet for at fortælle selv.
Se interviewet her:

Her er et udpluk af Holms propaganda.
Klik her for at læse resten
Holms startspørgsmål: "De har sagt, at Europa ser forbløffende afslappet ud over for militant islam. Det lyder som en pessimistisk holdning [i mine ører]. Når man ser på Europa, hvor ser De så de tegn på fornægtelse? [Holms stemme og mimik er aggressiv]

Holm gentager sin påstand: "Men ingen europæiske lande accepterer sharia-domstole eller bifalder kvindelig omskæring." Hans eksempler er latterligt overdrevne og afvises af Pipes, der i stedet nævner ytringsfriheden.

Holms største tåbelighed: "Men viste Muhammed-krisen ikke mange her i Danmark..at vi faktisk kan debattere de her ting" [altså islam]. Det er som bekendt direkte usandt.

Holm gentager igen sin påstand om, at der ikke er nogen problemer, og holder foredrag om, at unge muslimer bliver ekstremister på grund af dårlig behandling og kritik af folk som Pipes. Og så fortæller Holm også, at han ikke er interesseret i at skabe flere islamister, selv om han er i færd med at gøre det ved at retfærdiggøre dem på kritikernes bekostning.

Hans påstand om, at det er islamkritikere som Pipes, der er årsagen til, at unge muslimer bliver ekstremister slår dog alle rekorder. Der er hundrede tusinder af unge ekstremistiske muslimer i verden, hvoraf nogle i Vesten, der benytter Al Qaeda som rollemodel. Ekstremismen stammer fra islam selv (koranen og sunnaen), ikke fra kritikerne. Der er desuden flere medløbere, f.eks. Holm-typen, der sidder på mediemagten, end kritikere.

Pipes får ikke lejlighed til at komme med egne analyser f.eks. af årsagerne til problemet, hvad seerne forventer. Holm tror et interview er en diskussion mellem ligestillede. Trods Holms påstand er Pipes holdning ikke mere islamkritisk end de danske imamers: muslimerne skal acceptere samfundets principper. Hør imam Petersen sige det til de terrormistænkte, men frikendte fra Glostrup 17.februar 2007. .

Holm er fyringsværdig af to grunde:
1. journalistisk inkompetence især med hensyn til spørgeteknik.
2. han propaganderer.

Som det ses i interviewet har Holm den politisk korrekte holdningen blandt det intellektuelle borgerskab, der jo definerer sig i modsætning til Dansk Folkeparti. Han har dog ikke forstået, at udviklingen er ved at vende til større tolerance for islamkritisk holdning. Muslimlederne kan jo ikke fortsætte med at benægte sammenhængen mellem terrorisme og islam. Daglige begivenheder i verden bekræfter den. Islamisme er også et problem i muslimske lande. Men det får Pipes ikke lejlighed til at fortælle om under Holms selvpromoverende propagandaindsats.

Klap sammen (og se øverst på skærmen)

DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top
3 EKSEMPLER PÅ PRESSEFASCISME
Fascisme betyder, at magt har ret (modsat: ret har magt). Ret betyder ikke kun juridisk ret, men også sandhed (modsat løgn). Magt uden ret er absolut uacceptabel.
Jeg bruger det grove begreb, fascisme, fordi pressefascisme er det stik modsatte af demokrati, nemlig privatpersoners politiske magt uden nogen form for demokratisk kontrol.
Pressefascisme betyder som bekendt at pressen selv søger magt ved at påvirke folk til at antage bestemte holdninger, og at den lader sig bruge af andre. Jo mere disse bruger vold, jo lettere kommer de i medierne.
Pressen repræsenterer kun sig selv. Dens magtmisbrug er derfor en trussel mod demokratiet.
Vi har alle en demokratisk pligt til konstant at kritisere pressen, ligesom den mener, den er kritisk over for magtmisbrug. Pressekritik er forudsætningen for en kritisk presse.
EKSEMPEL 1. Tøger Seidenfaden brugte under Muhammedkrisen sin magt som chefredaktør for Politiken til at påvirke læserne med sin personlige mening.
Han samarbejdede med de muslimske ambassadører og organisationer mod regeringen. Han stillede sig op som oppositionsleder og optrådte mere politisk end de folkevalgte. Hør hvad han sagde 26.2.2006 i TV2 i videocitatet til venstre. Folketinget skal ifølge ham ikke blande sig i udenrigspolitiske kriser, når flertaller ikke følger ham. Hans løsning var, at regeringen skulle følge ambassadørernes brev og sigte Jyllandsposten, selv om denne efter landets love intet forkert havde gjort. Se videre her.
Klik her for at læse resten
EKSEMPEL 2. DRs TVA forsøgte med filmen "Den hemmelig krig" at få statsministeren stillet for en rigsret, altså forsøg på ren politisk magt. Det lykkedes ikke, fordi filmens dokumentation var løgn og propaganda. Det var kun magt, DR ønskede, og ikke ret.
EKSEMPEL 3. Politiken bruger i dag en hel side til at overbevise læserne om, at der ikke er nogen central styring af urolighederne i forbindelse med ungdomshuset. Politiet citeres i én linie for den modsatte påstand. Resten af siden er blot referater af deltagernes meninger, som ikke kan overraske nogen. I samme nummer påstås den danske indsats i Irak at være "planløs", hvilket dog modsiges af artiklen. Begge dele er partisk pressepropaganda.
Se flere eksempler bl.a. om Irak og Afghanistan de kommende dage her i bloggen.

Pressen bruger naturligvis et skin af journalistisk professionalisme:
bringe væsentlige nyheder, neutralitet og afbalancering, research og kritisk journalistik.
Disse principper er dog intellektuelt så krævende, at de færreste journalister kan distancere sig så meget fra sig selv, at de kan følge dem.

Det er katastofalt for demokratiet, at der ikke findes nogen institution, hvor klager over pressefascisme kan undersøges. Man skulle tro, at Pressenævnet var indrettet på det, men det har pressen selv sørget for, ikke er tilfældet. Der er ingen andre end mediet selv, der påser, at det overholder etiske regler.
Dette er igen et eksempel på pressefascisme. Pressen søger åbenbart uindskrænket magt.

Pressefascismen er indbygget i pressesystemet. En journalist eller redaktør bør demokratisk set ikke have mere indflydelse på samfundet end enhver anden. Vi er alle lige. Som modvægt er aviserne momsfrie, for at de kan trykke læserindlæg, men også ved moralsk at kræve regler overholdt for neutral og afbalanceret journalistik. Men disse tiltag hindrer ikke pressefascismen.

Den eneste måde at dæmme op for pressefascismen på, er at boycotte den etablerede presses aviser og tv, og i stedet læse nyheder på nettet. Her kan man selv vælge, hvad man vil læse og af hvem. Udbuddet er enormt. Og med den politiske del af blogger-kulturen er man ikke begrænset til den etablerede presse.
Klap sammen (og se øverst på skærmen)
DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top
DR FORTSÆTTER SIN KAMPAGNEJOURNALISTIK

Sådan så annonceringen af tv-avisen ud kl 21 her til aften. Af dens 30 minutter blev de 20 brugt på emnet: lavtlønnede asiatiske arbejdere i de danske militærlejre i Afghanistan og Irak.
Metoden er den samme som ved "Den hemmelige krig". Man tager fat i et lille problem. Man puster det op i enorm størrelse, gentager påstanden et utal gange, tilføjer en række løgne, forsyner det med en stribe interviews med eksperter og politikere og kan så bruge det til hetz i det overordnede formåls tjeneste. Følelserne piskes op med billeder og videoer med manipulerende vinkler og klippeteknik. Skriftlige dokumenter vises på skærmen med den centrale sætning fremhævet for at give indtryk af objektivitet.
Klik her for at læse resten
Denne gang er problemet, at de asiatiske arbejderes løn kun er 5 kr i timen - den samme som de ville få i deres hjemland, hvis de kunne få arbejder dér. Som det ses af annonceringen forstørres dette problem til at komme på linie med årevis kamp for demokrati i verdens brændpunkter.
Ligesom de danske soldater er asiaterne udsat for angreb på lejren og skal gå i beskyttelsesrum, men for Danmarks Radio er dette kun et problem for asiaterne.
Der vises et klip, hvor en dansk soldat tilfældig passerer en asiat, der samler noget op. Dette udlægger DR som at asiaten er slave for danskerne.
Og sådan fortsætter det. Indtrykket er, at DRs kampagnejournalister vil hævne nederlaget med "Den hemmelige krig". Det er naturligvis også forsvaret og ministeren, der sigtes mod her.
Seerne sidder tilbage med en fornemmelse af at være misinformeret og udnyttet. Der er sket meget i Danmark og verden, som burde være dækket af kvalificeret journalistik i de 20 minutter, DR brugte på de 5 kr i timen.

Her er en lille liste over Danmarks Radios tidligere kampagner:
1. Februar 2006 bragte DR flere indslag med Hizb-ut-Tahrir, bl.a. live fra dets møde den 12.2. om Muhammedkrisen. Hizb-ut-Tahrir er en meget lille og ligegyldig islamofascistisk forening til genindførelse af kalifatet fra for 1400 år siden. Foreningen blev i 2002 dømt for racisme og voldstrusler og er sigtet igen. Det højreradikale borgerskab og dets avis, Politiken, tiltrækkes af foreningen.
2. Samme år producerede DR filmen "Den hemmelige krig", der var sammensat af teknikker hentet fra nazistiske propagandafilm og sigtede mod en rigsretssag mod statsministeren.
3. December 2006 til januar 2007 overførte DR filmens kampagne til tv-avisen, men tvinges til at kommentere og korrigere fejl og kommer til ufrivilligt at afsløre egne løgne. Man gennemførte bl.a. en ligegyldig hetz mod forsvarsministeren om danske flag på danske soldaters skuldre.
4. Terrordommen fra Glostrup forsøger DRs kampagnejournalister at markedsføre som spittelse af både landsretten og Danmark, men det mislykkes, fordi bl.a. Islamisk Trossamfund hellere ville søge forklaringen på og midlet mod, at unge muslimer bliver terrorister.

I den nærmeste fremtid er der flere sager af samme type. Vi venter spændt på, hvad DRs kampagnejournalister vil bruge dem til.
Spændende er det også at se, om oppositionspolitikerne fortsat vil lade sig drive rundt i manegen ligesom under "Den hemmelige krig".

Der begynder at tegne sig et billede af holdningen bag denne kampagnejournalistik. Den er først og fremmest antidemokratisk, fordi mediefolk bruger deres placering politisk. Den er journalistisk uprofessionel, fordi de ikke overholder kravene om neutralitet og balance. De kalder det kritisk journalistik, hvad det som vist ikke er. De opfatter sig sikkert som progressive, venstreorienterede og multikulturelle, men er endt dér, hvor multikulturalismen med logisk nødvendighed må ende: forsvar for forældede kulturer, især for islam, der, hvis den ikke bliver sekulariseret, er et rent teokratisk system byggende på underkastelse som hovedprincip. Kampagnejournalisterne har dermed placeret sig i en kulturel højreekstremisme.
Klap sammen (og se øverst på skærmen)

DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top
DR's LØGNE OG ISLAM-IVER I GLOSTRUP-TERROR-SAGEN
DR's LØGN nr 1
Allerede samme dag, dommen faldt i sagen, 15.2.07, mente journalisterne i Danmarks Radio at kunne konstatere, at dommen splitter Danmark. Forkert! De fleste vil finde dommen rimelig, fordi selv interesse for terror anses for så alvorlig, at den bør testes retsligt og efterforskes. De følgende dage har DR heller ikke kunnet finde spor af deres splittelse. Deres dækning af sagen her demonstrerer fuld enighed i Danmark, bl.a. om at der skal forskes i fænomenet.
DR's LØGN nr 2:
DR påstår, at dommen også splitter landsretten. Propaganda! At de juridiske dommere kan være uenige med nævningene ligger i systemet, hvad det, at anklagede kan blive frifundet efter at have været tilbageholdt under sagen, også gør. Tilsvarende skete med Amdi Petersen og andre. Hvis det ikke kunne ske, var domstole overflødige. Desuden blev en af de frifundne dømt af dommerne for tilskyndelse til vold. Der var 2 og ikke 3 frifindelser, som DR's journalister påstod. Anklagen gik ikke kun på §114.

DR's LØGN nr 3:
DR påstår at nævningene stemte med hjertet, mens de juridiske dommere benyttede hjernen. Forkert! Nævningene er indført for at retsbevidstheden i befolkningen kan blive hørt ved siden af de teoretiske jurister, og for retsbevidstheden er det lige så forkert at vise overdreven interesse for terrorisme som for børneporno og have materialet på computeren. Der var bevis for, at alle 4 var aktivt terrorinteresserede og havde samme ideologi. Det er vurderingen af beviserne, der var forskellig. Det var snarere dommerne, der dømte med en fordom af teoretisk korrekthed ude af trit med virkeligheden.

DR's ISLAM-IVER:
DR forsøger at piske en muslimsk antidansk stemning frem med mange interviews med muslimer. Alle er naturligvis enige om, at anklager mod en muslim skyldes danske racisme, og at det danske retssystem er korrupt. Der er ingen nyheds-, kun følelsesværdi i interviewene. Baggrunden for anklagen belyses derimod ikke f.eks. ved interview med PET-repræsentant, hvad TV2 gjorde.

DR's FEJLTAGELSE
DR har ikke bemærket, at stemningen er vendt, også blandt muslimer. Terroristiske tilbøjeligheder dækkes ikke længere under religiøse eller multikulturelle hensyn.
Det interessante er ikke, at nogen er blevet frikendt, men hvorfor terrorismen - i forskellige grader - tiltaler så mange unge muslimer.
Hør, hvad imam Petersen, der ellers for ikke længe siden (se video her) kunne forestille sig sharia indført i Danmark, sagde til DR (videoen til højre).

DR's kampagne- og lavniveaujournalistik må få følger i form af fyringer. DR's formidlingen af
nyheden om dommen er et uhyggeligt eksempel på, at mediefolk benytter deres lette tilgang til medierne til personlige korstog, altså udemokratisk magtudøvelse.

DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top