FILMENS FORMÅL
Filmen "Den hemmelige krig" er lavet af Christoffer Guldbrandsen. Den blev vist i DR november 2006. Den er financieret af bl.a. DR.
Filmens mål er angiveligt, at få stillet statsministeret for en rigsret ved at bevise, at statsminister Fogh Rasmussen løj, da han sagde i folketinget, at USA og Danmark overholdt principperne i Geneve-konventionerne i forbindelse med udsendelse af 102 danske specialsoldater til Kandahar i Afghanistan januar 2002, hvor de opholdt sig til juni 2002.
Filmen mener, den har dokumenteret,
1. at danskerne har overgivet tilbageholdte afghanere til amerikanerne.
2. at disse afghanere er blevet udsat for tortur af amerikanerne.

Top

---

PRESSEFASCISME?
Det er alvorligt, at DR betaler en journalist for at få stillet en statsminister for en rigsret og efterfølgende bakker filmen op i flere indslag i sin tv-avis.
Hvis journalisten ikke har sin dokumentation i orden, er der tale om licensbetalt politisk propaganda og overtrædelse af journalist-faglige krav om neutralitet. I så tilfælde er filmen et udslag af pressefascisme og ikke kritisk journalistik.
FILMENS DOKUMENTATION ER IKKE I ORDEN! - se beviserne længere nede.
I stedet anvender filmen en meget markant propagandateknik.
En stillintagen til USAs politik efter januar 2002 er sagen uvedkommende, da de danske soldater blev udsendt på det tidspunkt.

2. BEVIDST LØGN
I interviewet med Frank Lissner refererer Guldbrandsen forsvarsministeren for, "at danskerne slet ikke har tilbageholdt nogen" (§20-spørgsmålet). Men tidligere i filmen er ministerens svar blevet vist og der stod:"Danske styrker i Afghanistan har i samarbejde med amerikanske styrker været med til at tilbageholde 34 personer".
Løgnen bringer Lissner i vanskeligheder og seerne kommer ubevidst til at opfatte ham som utroværdig, mens den selvbevidste løgner får sympatien.
Også den metode er kendt. Hitler brugte den:"Jo større en løgn er, jo lettere bliver den troet. Derfor bliver der altid noget tilbage af selv den frækkeste løgn."

3. OVERDRIVELSE
Forhørslederen Chris Hogan siger, at han har set det danske flag på soldater, der kom med fanger, 5-6 gange. Efterfølgende siger Guldbrandsen, at det ifølge hans amerikanske kilder skulle være sket rutinemæssigt. 5-6 gange er næppe rutinemæssigt på mindst 3 måneder.

4. FALSKE EKSPERTER
Filmen slutter med udtalelser fra de to jurister, Harhoff og Rytter. Harhoff siger, at sagen er alvorlig. Rytter begrunder en rigsretssag. Ingen af dem bruger filmens oplysninger, men kun hvad Bush har sagt. De foretager ingen juridisk analyse af kendsgerningerne.

5. SKRÆKEFFEKTER
Filmen bringer en historie om en afghansk taxachauffør, som blev fløjet til Guantanamo og dræbt dér. Den fortælles grædende af ham, der stod for torturen. Men filmen siger selv, at det foregik efter danskerne var taget hjem.
En mand fra en menneskerettighedsforening fortæller om tortur med brug af forfrysninger, men der angives ikke tid og sted.

6. TIDSMÆSSIGE SAMMENBLANDINGER
Der angives ingen datoer for de klip, filmen er sammensat af. F.eks. vises klip med Fogh Rasmussen i folketingssalen flere gange. Seeren får det indtryk, at de er fra december 2001, da løftet blev givet. Men de er 2 - 3 år senere. Den generelt manglende præcision understøtter filmens emotionelle propagandaeffekt på bekostning af dokumentationsværdien.

7. PERSONHETZ
Filmen rummer mange klip med Fogh Rasmussen, hvor billederne er "borende" supernære og gjort ubehageligt "grovkornede". Filmen begynder på denne måde uden seerne ved, hvad den vil anklage Fogh for andet end at Fogh må være en negativ person.

8. RENT EMOTIONELLE BILLEDER OG LYD
I filmen er der en lang række billeder af bygninger i aftenlys, hvor der skulle være afholdt møder, og af en grå himmel. Lyden er elektronisk kling-klang. Det hele har ingen informationsværdi, men appellerer kun til følelserne - altså ren propaganda. Den subjektiv-emotionelle stil ses også i Guldbrandsens replik om tolken: "Jeg blev ikke meget klogere." Filmen skulle ikke handle om en selvoptaget instruktør, men være en dokumentarfilm.

Top

---

Som vist tidligere består filmen mest af filmiske propagandateknikker og usandheder. De mediefolk, der støtter filmen, benytter deres mediemagt til at påvirke folk med filmens budskab. Dette gælder bl.a. DR, der har støttet filmen med licenspenge. Den 5.1.07 forsøgte Politiken med amerikanske forhørslederes vidnesbyrd fra internettet, men de vedrørte ikke danskernes 3 måneder i Kandahar.

Næste forsøg drejede sig om de danske soldaters skulderflag. Forhørsleder Chris Hogan sagde i filmen (se klippet til højre):" The unique danish flag might have been seen on soldiers in the prison camp bringing in prisoners five six times." I filmens oversættelse: "Det særegne danske flag er set på soldater, der afleverede fanger 5-6 gange." 1. filmen har ikke might (måske) med 2. Hogan er ikke selv vidne, fordi han ikke har set flagene ("er set" - af hvem?) Pressen og politikerne overser disse fejl og kræve forsvars-ministerens afgang, fordi han

Hent player for at se videoen havde sagt, soldaterne som hovedregel ikke bar flag. Desuden er det mere end de 2 gange, som forsvaret mener der er sket afleveringer. DRs TVA-chef,Henrik Keith Hansen, beklager 19.1, at TVA gengav filmens forkerte oversættelse.

Men hvis Chris Hogan kunne bruges som vidne angående de 5-6 danske afleveringer, må han også kunne bruges som vidne med udtalelsen i klippet til højre: "jeg har ingen erfaring med tortur." Der er dog tale om en vis form for brutalitet, hvad filmens interview med de 31 fejlagtigt tilbageholde afghanske soldater bekræfter. Filmen fortsætter med tiden efter danskerne er rejst hjem, men dette er irrelevant og propagandistisk, da emnet er danskerne i Kandahar.

Hent player for at se videoen

Sammenlign Guldbrandsens speak på klippet til højre og følgende udskrift af det papir, der vises under speaket: "Tilbageholdte kan under fornøden beskyttelse og efter tilladelse fra den danske styrkechef overlades til foresatte myndigheder, her den amerikansk ledede fangelejr, med henblik på afhøring. Dog kan tilbageholdte ikke udleveres, hvor der er konkret grund til at frygte, at der ikke vil finde en human behandling sted."

Hent player for at se videoen I instruksen står, at man skulle sikre sig mod inhuman behandling. Guldbrandsen påstår det modsatte.

Top

---

TV-AVISENS PROPAGANDA

DR, TVA 23.1.2007. Studievært: Paula Larrain

DR påstod kl 21 i går, at Hogan fastholder sine måske 5-6 danske udleveringer. Passer ikke! Han er gået ned til 3 og indrømmer, at han løj om resten i filmen. Han havde ikke set udleveringerne , men kun dannebrog i området. Hans tredie gang kunne også være forsvarets første, den 13.2.2002.
Studievært, Paula Larrains formulering var: "Danskerne havde overdraget op til 6 gange". Hvor mange gange er det konkret? Kunne det være 2? En anden journalist siger senere "mindst 6". Seerne fornemmer, at journalisterne vil have tallet så højt som mulig, men uden dækning i virkeligheden.
Faktisk tjener det filmens interesser, at danskerne ikke bar flag, da det så vil være lettere at påstå, at der havde været flere danske afleveringer, nemlig af danskere uden flag.
I samme udsendelse omtaler DR et brev skrevet af FN. FN skriver ikke breve, det gør mennesker. Seerne får ikke at vide, hvem der skrev brevet og vedkommendes placering i forhold til det skete. Der henvises blot til den store autoritet, FN. Og som nævnt i bloggen i går står der ikke mere i brevet end der fortælles i filmen. I modsætning til TV2 dagen før, fortæller DR ikke, hvad der stod i brevet, så seerne selv kunne tage stilling til graden af tortur, hvis det er det.
Først støtter DRs ledere filmen med licenspenge, derefter markedsfører de den med usandhed, partisk og uklar journalistik, det samme som præger filmen. Det synes, som om de med al magt skal retfærdiggøre deres støtte til en ren propagandafilm. Det bliver tydeligere og tydeligere jo flere ekstraforklaringer der skal til for at finde ud af, hvad der egentlig er sket. Filmen forsøger ikke, men skyder kun med propagandistiske spredehagl.

Top

---

I går skærpedes debatten med bl.a. statsministerens kritik af DR. DR forsvarer sig med, at de driver kritisk journalistik, men angibes med at det ikke er kritisk, men propagandisk og løgnagtig journalistik.
Et af stridspunkterne er TVA 23.1 kl. 21.00. Jeg omtalte den i går, men her er en præcisere analyse af den. DR-journalisten hedder Kristian Sloth. Se dette citat:


BEMÆRK
1. I filmen sagde Hogan: "Det særegne danske flag er set på soldater, der afleverede fanger måske 5-6 gange." Bemærk vendingen "er set" - en såkaldt passiv-konstruktion, som anvendes ved ukendt subjekt. Det er ikke Hogan, der har set, og han siger ikke, hvem der har set flagene og hvornår, og hvem der har talt gangene, og hvordan han har fået det at vide. Det drejer sig trods alt om en periode på 4 måneder.
2. Til TVA siger Hogan som det ses på klippet: "I den periode jeg var i Afghanistan, husker jeg, at de danske soldater kom med fanger måske 5 eller 6 gange."
3. Sloth afbryder Hogan og siger: "Chris Hogan så mindst 5 - 6 gange soldater med dannebrog på skuldrene i det særligt sikrede område i lejren, hvor fanger blev modtaget." Det er uklart, om dette er referat af noget, Hogan har sagt, eller om det er Sloths fortolkning af Hogans replik.
3. Hogan får lov til at fortsætte: "Kun dem, der havde med tilfangetagelsen at gøre, måtte færdes i fangemodtagelsesområdet." Denne replik giver kun mening, hvis Hogan har sagt, at der kun er set flag, men ikke afleveringer. Den skal bruges til denne logiske slutning:
- nogle har set danske flag i området 5 - 6 gange
- man er kun i området når man afleverer fanger
- altså har danske soldater afleveret fanger 5 - 6 gange.
4. Dette er dog en logisk fejlslutning, da der kunne være soldater med dannebrog og andet ærinde i området, f.eks. tolke, eller - som forsvaret siger - læger eller overordnede.
5. Under alle omstændigheder modsiger både Hogan og Sloth, hvad Hogan sagde i filmen (se pkt.1). Ingen har set danske soldater aflevere fanger 5 - 6 gange. Der er kun set soldater med danske flag. Og hvis de, der har set de danske flag, ikke også har set afleveringerne, har disse ikke fundet sted, med mindre danskerne var på vej ud efter afleveringen eller stod og ventede. Alt er meget uklart fra Hogans side, hvilket er forbavsende for en forhørsleder, som her er i forhør.
6. I samme udsendelse siger Hogan, at han er 100% sikker på én aflevering, fordi han selv så den (se følgende klip). Samme sikkerhed kan så ikke gælde de 5 - 6 gange, som han ikke selv så.
KONKLUSION
A. Sloths journalistik er propaganderende: ukritisk over for Hogan og søger ikke korrekt virkelighedsbeskrivelse. Hogan har ikke set det, han skal vidne om, er upræcis og modsiger sig selv.
B. Sloth erstatter Hogans "måske" ("maybe") med "mindst", hvilket er propagandistisk overdrivende.
C. Det er usandsynligt, at "de måske 5-6" afleveringer har fundet sted. Som vist er Hogans vidneudsagn alt for usikkert. Der har dog fundet 2 afleveringer sted ifølge forsvaret.
Og se dette citat som eksempel på propaganderende klipning. Første del af klippet vedrører de 5 - 6 gange, men der sluttes med Hogans 100% sikkerhed, som kun vedrører det ene tilfælde. Men ved klipningen kommer de 100% til at gå på de 5 - 6 gange.

Top

---

Jeg fik i dag trykt dette læserbrev i Politiken.
TVA den 23.1. havde en historie, de kalder "kronvidne står fast". Kronvidnet var den amerikanske forhørsleder, Chris Hogan, fra filmen "Den hemmelige krig". TVA modsiger dog selv sin påstand og afslører uden at gøre sig det klart, at Hogan løj i filmen. Top

---

Bemærk venligst, at ordet "fascistoid" ikke benyttes som skældsord eller værdidom, men som en objektiv beskrivelse. Hvis det ikke var muligt, ville egentlige fascister gå fri til skade for demokratiet.

Filmen "Den hemmelige krig" er arketypen på pressefascisme.
Det pressefascistiske består i, at filmen vil opnå politisk magt uden den ret, som kun en kvalificeret dokumentarfilm har, at den benytter grove filmiske propagandateknikker, og at den gør det ved at udnytte den manglende kontrol af pressens monopol på medierne og ved ikke at overlader dommen til domstolene eller folketinget,
Altså magt for egen magts skyld.
De, der holdningsmæssigt, økonomisk eller organisatorisk støtter filmen, placerer sig nødvendigvis i samme kategori som filmen. De vil det samme som den og accepterer dens metoder.
Hvem er det?
Top

---

Top