ISLAM, MUSLIMER OG ISLAMSTØTTE I DANMARK

Du er inde på Otto Lassens blog på webstedet IT TEXT.

Rockwool-fondens forskningsenhed har i 2005 undersøgt etniske 9.klasseelevers læsefærdighed. Rapporten, PISA Etnisk 2005, udkom 10.maj.
Refererat af rapporten kan ses i pdf-format her.

Fint nok at undersøge læsefærdigheden i 112 skoler med mange etniske elever og sætte tal på den og dens relationer til andre forhold som forældrenes indkomst og uddannelsesniveau.

Men resultatet, at de etniske elever klarer sig væsentligt dårligere end de danske, var kendt i forvejen. Og tallene, der skulle belyse sammenhængene, er usikre på grund af usikkerheden i målemetoder og i hvad der måles.

Rapporten prøver at give en forklaring, og det er her naiviteten dukker op. Den er dog klar over, at årsagen skal søges i hjemmets sociale kommunikation, men fortier, at der bag den må ligger særdeles konkrete og styrende kulturelle og religiøse mønstre bl.a. kønsrollemøstre.

Den konstaterer, at der er stor forskel på arabiske og ikke arabiske elever, men gør intet forsøg på at finde det specielle ved arabisk kultur, der hindrer indlæringen. Det er dog en kendsgerning, at i oprindelseslandene er analfabetismen 46% for kvinder og 25% for mænd og 10 millioner børn er uden skolegang (se her og her). Forældrene kunne være analfabeter eller læsemæssigt umotiverende for deres børn.

De fleste elever må være muslimer, men sammenhængen mellem læringsmotivation og religiøs opdragelse og kultur undersøges ikke.
Det er kendt, at muslimer er mere eller mindre sekulære og fundamentalistiske, men heller ikke dette kulturelle fænomen inddrages.
En undersøgelse af det lave skoleniveau for indiske muslimer peger i denne retning (se). Religiøst betinget kommunikation præges af ordrer, ikke argumentation. Som det hedder: når logikken går ind, går religionen ud.

Andre undersøgelser giver mere baggrund.
Dansk Arbejdsgiverforening fortæller 11.nov.2006, at 43 procent af efterkommere af indvandrere ikke når videre end folkeskolen, og ni procent ikke engang når 8. klassetrin. Disse ni procent er derfor ikke med i Rockwool-undersøgelsen.
I en meningsmåling, 13.maj 2006, har Rambøll fundet, at kun halvdelen af muslimerne føler sig mest knyttet til Danmark. Den anden halvdels motivation til at lære dansk kunne derfor være mindre.

Naiviteten ses af, at rapporten ikke beskæftiger sig med det, der konkret betyder noget for børnenes indlæring: de kulturelle normer som styrende for adfærd og tænkning.

Dermed kan den heller ikke angive, hvordan bl.a. læsefærdigheden kan forbedres, nemlig ved at disse normer ændres i det enkelte individ, børn som forældre.

Alternativet er en underklasse, der lever af overførselsindkomster i ghettoer i en forældet islamisk kultur, og de politiske problemer, som det kunne føre til og allerede gør det.

Rapporten viser, at forældrenes erhvervsaktivitet og ikke uddannelsesniveau øger læsefærdigheden. Den første peger på ændrede normer, hvad det sidste ikke gør.
Medierne var mest interesseret i tallet 50%, der skulle angive overgrænsen for mængden af etniske elever i en klasse, før de danske elevers læsefærdighed begndte at falde. Procenten skal være under 10, for at de etniske kan får en faglig gevinst. Det sidste udelukkes af ghettodannelsen. De danske elever skal beskyttes, men de etniske kan ikke hjælpes. Nogle lærere tager dog på hjemmebesøg for at ændre adfærd og normer dér.

EN VIDENSKABELIG BRØLER
I en opgave i undersøgelsen skulle eleverne læse en tekst om personaleenheden i en virksomhed. Kun ét sted stod noget om hjælp til personer, der skulle fyres. Andre ydelser tilbydes personer, der vil skifte job.
Opgave bestod i at nævne to former for bistand, der tilbydes personer, der skulle fyres.
Rapporten siger, at opgaven er konkret, og at de etniske klarede den bedre end de danske.

Opgavenformuleringen er ulogisk, fordi den forudsætter, at man opfatter de to abstrakte kategorier, fyring og jobskift, som identiske. Det gør de danske ikke og kan derfor ikke løse den. De etniske kan, fordi de tænker konkret ud fra den tilfældige lighed mellem fyring og jobskift og forvirres ikke af den logisk fejl.

Skoleinspektør Lise W.Egholm forklarede i DeadLine 12.5 denne forskel i kognitiv stil således: den etniske elev kender ord som flue og bi, men ikke begrebet insekt; æble, pære, men ikke frugt.

Besvarelse efter opgavens intention tester ikke læsefærdighed, men mangel på samme. Desuden undersøger den slags opgaver mindre læsefærdighed end tænkning, der også foregår uden tekst som udgangspunkt.

Rapporten er derfor også naiv, fordi dens videnskabelige model kun rumme svar-adfærd og ikke kognitionen i svardannelsen.

ANTAL KOMMENTARER: 0

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top

---

EN IDEOLOGIKRITISK ANALYSE

Holdning til fanatiske multikulturalisme blev det politiske emne for storbededags udvidede weekend.
Enhedslisten og Ny Alliance havde tiltaget sig hovedrollerne begge med splittelser som drejebog.
Der tegner sig et billede af et generelt holdningsskift, af multikulturalismens fald og udvikling af nye ideologiske holdninger.

ENHEDSLISTEN - FOR FANATISK MULTIKULTURALISME
Enhedslisten skærpede sin multikulturelle fanatisme med opstillingen af den islamisk-religiøse fundamentalist og demokratisk upålidelige, Asmaa Abdol-Hamid, som folketingskandidat.
Men der var klare protester mod hende bl.a. i form af udmeldelser på grund af partiets brud på eget værdigrundlag ved politisk accept af religiøsitet og kønsrolleforskelle.

NYALLIANCE - IMOD FANATISK MULTIKULTURALISME
Det intellektuelle borgerskabs multikulturalisme hos de radikale blev ligeledes ramt af protester - i form af udmeldelser og dannelse af nyt parti, Ny Alliance, der netop søger et ideologisk mellemstandpunkt.

De sidste 10 år har kulturkampen stået mellem Dansk Folkepartis fanatiske antimultikulturalisme og de intellektuelles tilsvarende multikulturalisme. Kritik af multikulturalismen og af indvandrerkulturer og -religioner førte til beskyldninger for at gå DF's ærende.
De i egen selvopfattelse progressive medier var i deres subjektive brug af mediemagt normdannende for dette borgerskab. Eksempler er Politikens og Informations islamidealisering og hetz mod AFR og Naser Khader, filmene "Den hemmelige krig" og "AFR", utallige indslag i tv-aviserne med samme holdning.
Det havde været umuligt at formulere et mellemstandpunkt baseret på generelle demokratiske værdier.

Weekendens politiske begivenheder kunne tolkes som at mange danskere er trætte af multikulturalismens sort-hvid-holdninger og til indvandrer- og muslimproblemer, og at der reelt er tale om et større ideologisk holdningsskift i brede kredse i befolkningen. Man vil ikke længere finde sig i at blive presset ud i stivnede "religiøse" ekstremer.

Der har været begivenheder, der kunne opfattes som signaler om, at udviklingen havde være på vej; muslimernes nederlag ved domstolene efter Muhammed-krisen og opgivelse af de multikulturelles forslag om at indrette institutioner, arbejdspladser og retsvæsenet efter muslimsk mønster (mad, bønner, kvindepåklædning, helligdage, sharia mv).

Det virker, som om holdningsskiftet er ved at bide sig fast.

Jeg forventer flere begivenheder og holdningsudtryk i samme retning, men naturligvis også, at folketingsvalget inden for de næste 1½ år vil afspejle samme udvikling.

Det er nok værd at følge multikulturalismens fald, hvis den falder, og i så tilfælde hvilken ideologi, der kommer til at erstatte den.

Se mere om
- multikulturalismens udvikling her
- Politikens fanatisme her
- pressemagtmisbrug her

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top

---

I dag anbefalede flere imamer, bl.a. Chendid fra Islamisk Trossamfund, og Petersen, at muslimer og ikke-muslimer stemmer på Enhedslistens muslimske kandidat, Asmaa Abdol-Hamid.
Ikke på grund af partiets offentlige program, men fordi hun kan bidrage til større forståelse af islam i Danmark.

Dette er en demokratisk katastrofe, fordi det er en grundlæggende og derfor uskreven regel for et demokratisk samfund, at præster ikke bruger deres religiøse autoritet til at påvirke de troende til at stemme på bestemte partier.
Begrundelsen er, at det er folket, ikke præsterne, der skal bestemme et valgs udfald, og fordi det er politiske partiprogrammer, der stemmes om, og ikke religioner.
Dette kaldes sekularisering. Se om det begreb her.

Enhedslisten får dermed den politiske opgave at føre muslimsk politik i folketinget, fordi den kommer til at repræsentere muslimer og gammeldanske islamstøtter uden hensyn til dens øvrige partiprogram.

YDERLIGERE PERSPEKTIVER
1. Muslimsk kliché
Når imam Chendid siger, at Asmaa Abdol-Hamid kan bidrage til større forståelse af islam i Danmark, bruger han en muslimsk kliché. Foruden at han er demokratisk uvidende: en folkevalgt politikers opgave er ikke religionsundervisning og da slet ikke for kun én religion.
Frithjof Schuon (svejtsisk filosof 1907-1989) beskriver klicheen således:
"Gennemsnitsmuslimen opdrages til at mene, at ikke-muslimer enten ikke ved, at islam er sandheden, eller forkaster den af ren stædighed eller blot er uvidende og vil konvertere blot ved elementære forklaringer. At nogen skulle modsætte sig islam overstiger en muslims fantasi, fordi islam jo er tingenes uimodståelig logik."

Der er rigeligt med forståelse af islam i Danmark, man har i årevis hørt om den hver dag i medier. Og iøvrigt, hvad er den rigtige forståelse af islam. Ifølge Naser Khader repræsenterer Asmaa Abdol-Hamid et mindretal, da de fleste muslimske kvinder ikke bærer tørklæde. Chendid ønsker åbenbart hendes islamopfattelse udbredt via folketinget.

2. Imam Pertersen håb om at sharia bliver indført i Danmark.
Det er kun Petersen, der opfordrer ikke-muslimer til at stemme på Asmaa Abdol-Hamid. Dette skyldes hans flere gange udtrykte ønske om, at hvis et flertal vil stemme muslimsk, ja så bliver Danmark muslimsk, og vil derfor følge shariaens 1400-årige love, og ikke love, som folketinget selv skaber.

3. Muslimsk stalinisme
Enhedslisten skulle være et socialistisk parti og dermed mene, at religion er undertrykkende og "opium for folket" (Karl Marx).
Men sådan er det ikke mere. Dyrkelsen af Stalin, Mao, Ho Che Min, Kim Il Sung, Castro, Bader Meinhoff er i dag erstattet med dyrkelsen af Muhammed, Osama Bin Laden, Khomeini (der selv var inspireret af Marx), Hamas, Hizbollah, Taliban. Men naturligvis kun af småborgerlige socialister, der altid kun egocentreret har søgt en form for religion og ikke konkret politisk analyse og handling for folkets skyld.
Der er EL-kandidater af denne type.
Enhedslisten følger åbenbart denne udvikling, der iøvrigt også gælder socialister med muslimsk baggrund i den øvrige verden.
Se næste blogafsnit, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil, MF for EL, går ind for benyttelse af religion i politik.

4. Asmaa Abdol-Hamids løgn og fundamentalisme
Spurgt af en interviewer i DeadLine om sit tørklæde, svarede hun, at det har hun valgt at have på, ligesom intervieweren havde valgt at tage en fin jakke på.
Dette er en selvindlysende løgn. Han har ikke altid jakke på. En jakke har ikke en symbolsk betydning som et 1400-årigt muslimsk tørklæde. Jakken reklamerne ikke ulovligt i tv for en religion.
Men det ved Asmaa Abdol-Hamid godt - man skal være ret dum for ikke at vide det. Hun har også tidligere sagt, at hun bærer tørklædet som en seksualmoralsk foranstaltning, hvad en jakke heller ikke er. Hun skjuler sin egentlige mening, taler med to tunger og er ikke troværdig.
Tørklædet er faktisk i koranen en seksualmoralsk foranstaltning. Det skal dække kvindens bryster og former, så de ikke vækker mænds "seksuelle begær"(24:30-31). Asmaa Abdol-Hamids påklædning følger koranen 110%. Der er intet formål med dække brystet med tørklæde, når det er dækket af andre klædningsstykker. Desuden vækkes mænds "seksuelle begær" vel mere af ansigtet end af håret hvis overhovedet.
Dette og det at hun ikke vil give mænd hånden er ligesom niqab og burca fundamentalistiske træk ved Asmaa Abdol-Hamid. Det er vel så sandsynligt, at hun også er fundamentalist på andre områder.

5. Historiens ironi
Den islamiske fundamentalisme startede i Afghanistan i 1960'erne som protest mod kommunistiske afghanske politikere og ideologer. Også her var en EL-MF med, men dengang på den kommunistiske side.

6. Er imamernes opfordring et skridt nærmere fascismen? Hvad andet?

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top

---

Analyse af hendes argumenter for tørklæder i DeadLine 26.4. i diskussion med Bente Hansen.
Pernille er MF for Enhedslisten.

1. SIGNALERER TØRKLÆDET KVINDEUNDERTRYKKELSE?
Bente siger, at tørklædet er et symbol, der objektivt signalerer kvindeundertrykkelse, fordi det fremgår af koranen.

Pernilles første modargument
Påstand: religiøse symboler er ikke objektive. De skabes på den tid og det samfund, de eksisterer i.
Argument: når korset har vist sig, er mennesker blevet nervøse, fordi det i nogle perioder har signaleret korstoge, mens det på andre tidspunkter, f.eks.mens hun har været i folketinget, har det er meget positiv betydning.
For Pernille signalerer tørklædet kun, at Asma er religiøs, ligesom hvis Bente havde kors om halsen. At være religiøs betyder, at man er tilhænger af et eller andet skrift
Konklusion: For Pernille signalerer tørklædet ikke kvindeundertrykkelse.

Analyse
Pernilles argument er overgeneralisering om religiøse symboler. De betyde ikke kun hvad som helst, men har også faste betydninger.
At korset for nogen skulle signalere angst, ligger ikke i biblen, men er historisk og individuelt relativt, ligesom det at nogle reagerede med nervøsistet på saracenerne (hærgende muslimske soldater i 700-tallet) og nu reagerer nervøst på tørklædet.
At tørklædet signalerer kønsforskelle ligger derimod i koranen: kun kvinder, ikke mænd, skal skjule deres skønhed..
Hendes argument er tilmed ulogisk: hvis, som hun siger, tørklædet signalerer religiøsitet, der er baseret på skrifter, så må det få sin betydning fra de skrifter. Er der i disse skrifter kvindeundertrykkelse, ja så signalerer symbolet nødvendigvis kvindeundertrykkelse.
Bemærk også hendes egocentrisme i den noget ulige sammenligning mellem korstogene og hendes egen tid i folketinget.

Pernilles andet modargument
Hun siger, at det er reaktionært og forældet at lægge kønsforskelle ind i tørklædet. Nogle Mullah'er gør det måske. Man skal bare have en anden religionsopfattelse.
. Man kunne jo også lægge ind i korset at det er kvindeundertrykkende.

Analyse
Pernille overgeneraliserer igen, men nu om religionsopfattelser, og kommer igen med et modangreb på korset.
Der findes naturligvis en uendelig mængde af religionsopfattelser, men hvis f.eks. ordet islam skal kunne bruges til kommunikation, må det nødvendigvis have en minimum af fælles betydning for de fleste.
Tørklædet har en sådan fælles betydning defineret i koranen. Hvis alle bærere af det lagde forskellige opfattelser i det, ville det være meningsløst at gå med det, fordi ingen ville vide, hvad det betød for den enkelte tørklædebærer, men det vil alligevel blive tolket efter den koraniske fællesbetydningen, som er defineret udfra kønsforskellen.
Hun modargumenteres da også af Bente med, at modsat tørklædet er korset for både mænd og kvinder.
Og hun tager ikke hensyn til, at tørklædet ikke bæres af mange muslimske kvinder, der dermed signalerer ligestilling.


2. POLITIK BASERET PÅ RELIGION
Pernille siger: "Jeg tillægger ikke det religiøse en tungere værdi.end hvis Bente argumenterede ud fra en kulturel eller social ting", og hun mener dermed, at der intet forkert er i at begrunder sine standpunkter ud fra en religions skrifter. Hun sagde også før, at tørklædet signalerede, at bæreren følger et religiøst skrift.
Hun argumenterer ikke for, at det altså er lige så acceptabelt at argumentere ud fra sociale forhold som ud fra dogmer i koranen eller biblen.
Bente svarer, at Pernille er kulturrelativist, fordi hun accepterer, at man bruger forskellige religioners forskellige dogmer som politiske begrundelser og ikke egne faste etiske normer, f.eks. den om ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette kan ikke bestrides, da det også ligger i Pernilles tidligere overgeneraliseringer.

KONKLUSION
Pernilles argumentation er ukvalificeret, fordi den kun består af emotionelle overgeneraliseringer, der blot udvander emnet, og mangler logik og konkret og specifikt indhold.
Hun benytter den primitive metode, at et angreb er det bedste forsvar, når hun forsvarer islam ved at angribe kristendommen. Dette og reference til korstogene her er banal standard for islamstøtter. Men i islam hedder korstog jihad og muslimerne foretog i 2 omgange korstog mod Europa - i 700-tallet mod Spanien, der blev erobret og arabiseret, og Frankrig, hvor muslimerne blev slået, og i 1600- og 1700-tallet mod Balkan, Ungarn og Østrig, hvor de blev slået. Stillingen er 1-1 i korstog. Man har bare ikke hørt om de muslimske. For tiden genoptager islamister deres korstog i hele Mellemøsten og Nordafrika med sunna'en som drejebog og som kopi af Muhammeds og efterfølgernes i 600- og 700-tallet.
Islamstøtternes anden standardforsvar for islam er at påpege svagheder i andre religioner, men det ændrer ikke på dem i islam.

Argumentatorisk og analytisk er hendes niveau forfærdende lavt for en politiker.
Både på grund af manglen på politisk analyse, på samfundskritk og af hendes accept af religion kan hun ikke betegnes som socialist eller bare venstreorienteret.

PERSPEKTIVERING
Pernille Rosenkrantz-Theils holdning kan udledes af den multikulturalistiske, der dyrker gamle indvandrerkulturer og deres religioner i modsætning til den moderne vestlige og erstatter den sidstes rationelle tilgang med en irrationel-sentimental. Det var også formålet med hendes overgeneraliseringer i argumentationen for tørklædet. Hun placerer sig derved i den kulturelle højreekstremisme og ligger til højre for DF, der jo ifølge Tøger Seidenfaden er det kulturradikale parti i dag ( se om det her).

Når Pernille accepterer religion i det offentlige rum og dermed i den politiske debat, adskiller hun ikke politik og religion. Hun går ikke ud fra sekulariseringen (fra 1600-tallet), og befinder sig derfor politisk set i middelalderen.
Hvis hun boede i Tyrkiet, havde hun været tilhænger af Erdogans nyislamisme og modsætningen til sekularisterne (se mere om sekulariseringen her og om Politikens tilsvarende politiske holdning her).

Enhedslisten er åbenbart blevet et reaktionært parti. Opfattelsen, at en undertrykkende religion kan være et politisk middel til frigørelse, tilhører gammel højreekstremisme.

Tørklædet har skærpet kulturkampen i Danmark som i andre europæiske lande: nyreaktionen kontra demokrati. At genoptage gamle, kendte normer kan kun være reaktionært. Der var en årsag til, at de blev afskaffet. Der tegner sig et tydeligt billede af de nyreaktionære som race- og religionsdyrkere.

Se mere om multikulturalismens udvikling til højreekstremisme her.

SAMME TENDENS HOS DE RADIKALE
Elsebeth Gerner Nielsen stillede i går op for TV2s propaganda (se næste blokafsnit om den) i tørklæde.
I en artikel i august 2003 forsvarede hun arrangerede ægteskaber bl.a. med den begrundelse, at sådan havde det også været i Danmark for 50 år siden.
Hun mener altså også, at gamle dages normer skal accepteres i nutiden, når de findes hos indvandrere, men vel næppe hos gammeldanskere.
I 2001 opstillede R en stribe muslimske kandidater (bl.a. Mona Sheikh), ikke fordi de havde radikale synspunkter, men fordi de var muslimer - altså etnisk racehensyn. De blev senere strøget af listen, fordi de netop ikke havde radikale synspunkter, men kun muslimske (bl.a. for dødsstraf).
I 2002 var R endog parat til at acceptere shariaens brud på menneskerettighederne af hensyn til muslimske følelser.
Pudsigt, at en parti, der skulle være progrssivtt, gik højreekstrem, hvad det altså også gør i dag.
Se mere om de radikale og muslimer her

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN

ANTAL KOMMENTARER: 1


Top

---

Søren Krarup sagde
"Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle, der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro. De bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så skal de udryddes." (citeret fra Politiken 19.april).
Derefter sammenlignede han tørklædet med hagekorset og hammer og segl - en meget tåget-abstrakt strukturlighed alene baseret på begreberne "totalitær" og "udryddelse af vantro". Ellers er der jo enorme forskelle på ideologierne bag symbolerne.

Men Krarup opfatter islam forkert. Islam udrydder ikke vantro, hvis de er jøder eller kristne, men kræver kun, at de underkaster sig muslimsk overherredømme - en form for apartheid kaldet dhimma.
Islam opfordrer kun til drab af vantro, hvis disse krænker islam eller en sekt under islam (f.eks. shiiter dræber sunnier og omvendt), er polyteister eller åndedyrkere og generelt til drab for overtrædelse af islamiske normer, altså dødsstraf.
Heller ikke nazisterne dræbte alle ikke-nazister, blot de var arier. Det gik også kun ud over specielle grupper som jøder og homoseksuelle.

Tørklædetilhængerne (EL, SF, R) mener, at alle må klæde sig som de vil, at vi har individuel og religionsfrihed til det. Deres påstand om, at tørklædet ikke har nogen speciel symbolværdi, er løgn, og deres argumenter falske, fordi de bevidst fortrænger, at der faktisk er et problem.
Muligvis er de styret af angst for gentagelse af Muhammed-sagen, hvad der også er falsk, fordi muslimerne tabte sagen ved et negativt omdømme internationalt og ved domstolene, hvorfor muslimlederne ikke tør gentage den.
Ligesom Krarups er denne opfattelse tåget-abstrakt og overgeneraliseret og dermed af religiøs art, og de er ligeså fanatiske som ham.
Hvorfor? Fordi vi altid indgår i sociale sammenhænge, hvori vi bl.a. bruger tøj til at signalere værdier - i lige så høj grad for os selv som for andre.
For fredens og fællesskabets skyld er det nødvendigt at alle udviser sociabilitet. At tro, man kun eksisterer for sin egen skyld, er dels usandt og dels socialt uhensigtsmæssigt. Egocentrisk udnyttelse og undertrykkelse af ens medmennesker er ikke i overensstemmelse med vores sociabilitet.

På Muhammeds tid var tørklædet kun en seksualmoralsk foranstaltning, men derefter udvikledes det til et kraftigt symbol med et bestemt betydning, nemlig hele religionen islam med hovedvægt på dens kvindeopfattelse og dens hovedidé: underkastelse, sådan som denne også udtrykkes med den islamiske bedestilling, som mest er for mænd.
Ikke at erkende denne betydning er løgn og fører uundgåeligt til konflikter, som det ses for tiden både her og i andre lande.

Debatten om tørklædet har stået på i århundreder. Dels bliver det krævet som i Iran og Saudi-arabien, dels bliver det forbudt som i Tyrkiet og Frankrig. Dets samfundsmæssige betydning er enorm. Ingen kan negligere den.

At vælge systematisk at gå med tørklæde uden tanke på dets påvirkning på ens mennesker er asocialt - uanset dybden i den religiøsitet, der ligger bag. Vi lever ikke i et socialt tomrum. Med tørklædet meddeler man ens medmennesker, at man underkaster sig islam med alt hvad dertil hører, og tvinger dem til at erkende - som ved andre symboler og reklamer -, at islam findes og bør foretrækkes, selv om vi både skulle have tankefrihed og religionsfrihed i betydningen frihed fra religion. I et demokrati findes et generelt forbud mod religiøs og politisk, men ikke kommerciel reklame netop af hensyn til tankefriheden.

En stillingtagen til tørklædet må gå ud fra dets kraftige symbolbetydning, som den signalerer til omgivelserne. Denne betydning kan altså kun beskrives som religionen islam, der både er en politisk ideologi, der regulerer samfundsforholdene med shariaen, og en monoteistisk religion baseret på underkastelse under hellige skrifter og deres fortolkere.

Det er ligeledes almenviden, at denne ideologi er modsætningen til demokratiet og dermed dets negation. Den blev dannet 1000 år før de første ideer om et moderne demokrati i et kulturelt isoleret stammesamfund, kendte ikke det atheniensiske demokrati fra 1000 år før, og har ikke udviklet sig siden på grund af dens princip om underkastelse.

Med hele denne argumentation må især venstreorienterede tage afstand fra benyttelse af tørklædet i social sammenhæng, fordi netop de er forpligtet til at arbejde for solidaritet, lighed og frihed.

Se andre indlæg om samme emne her.

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top

---

(Bemærk venligst, at det følgende ikke handler om muslimer, men om en ideologi, en beklædningsgenstands semantik og om en analyse af Niels Helveg Petersens argumentation og holdning).

Niels Helveg Petersen sagde i Deadline i går, at det er acceptabelt at medlemmer af folketinget bærer muslimsk tørklæde, hvis blot grundlovens fire betingelser er opfyldt: vedkommende er fyldt 18 år, er statsborger, har bopæl i riget og har fået tilstrækkeligt mange stemmer.

Han sagde også, at han ikke tror, han vil acceptere, at en MF bærer nazi-symbol på folketingets talerstolen. Han kan nok så heller ikke acceptere hammer og segl.

Han modsiger her sig selv, fordi en nazist eller en kommunist jo godt kunne opfylde de fire betingelser, hvad der for ham alligevel ikke er nok for tilladelse til disse symboler i folketinget. Det er altså ikke opfyldelse af betingelserne, der betyder noget, men det ideologiske budskab i symbolerne.
Han tager afstand fra budskabet i nazi- og kommunist-symboler, men åbenbart ikke fra det i islamsymbolet.

Islamsymbolets budskab kan udledes af hvad man kommer i tanke om ved at se det, nemlig en muslim af den fundamentalistiske type. Hovedideen er underkastelse under religionen og dens religiøse og politiske autoriteter bl.a. netop i form af tørklædekrav som i Iran.
Og man ser for sig mediernes billeder af de utallige tørklæde-kvinder, der lever undertrykt i fattigdom og analfabetisme i den arabisk-muslimske verden netop på grund af denne underkastelse.
Den der bærer tørklædet formodes også at gå ind for dødsstraf, sharia, tvangsægteskab, æresdrab, straf for frafald og imod svinekød, alkohol, homoseksualitet og sekularisering, altså de traditionelle muslimske værdier og normer.

Når Niels Helveg Petersen accepterer islam-symbolet i folketinget, accepterer han også dets budskab, ligesom det omvendte er tilfældet ved de to andre symboler. Islam-symbolets budskab ligger meget langt fra en demokratisk progressiv holdning og meget nær den modsatte, og han betegner dermed sig selv som naivist.

Niels Helveg Petersens øvrige argumenter peger i samme retning.

Han påstår, at tørklædet blot er en tilfældig beklædningsgenstand på linie med slips eller bikini. Men det er usandt. Alle andre ved, at tørklædet er et religiøst symbol. At han forsøger at bortforklare det som et modelune demonstrerer hans naivistiske holdning.

Niels Helveg Petersen mener, at når en person har båret tørklæde det meste af sit liv, må man også bære det i folketinget, hvilket er vås, da det samme kunne gælde andre symboler, uden at det derfor er acceptabelt.

Niels Helveg Petersen mener også, at, når folk har stemt på en person med tørklæde, så forventer folk også at se tørklædet i folketinget. Hertil er der to kommentarer:
1. Det er da rigtigt, at demokratiet kun er et formelt system, der ikke ser på folks ideologi. Hvis der er vælgere nok til det, kan der sidde både nazister, stalinister og shariatilhængere i folketinget, og de kan også ophæve demokratiet, hvis der er tilstrækkeligt mange tilhængere til det.
Der var mange, der i 1930'erne i Tyskland stemte på Hitler. men ses på indholdet, var det ikke demokrati. Stemmer man på en person med tørklæde, stemmer man også på det, tørklædet betyder, og det er heller ikke i overensstemmelse med demokrati.
2. Et politisk eller religiøst symbol båret systematisk i offentlig sammenhæng er identisk med politisk eller religiøs reklame. Dette er forbudt i henhold til gældende love f.eks. i radio- og fjernsynsloven. Den politiske debat i et demokrati foregår med ord og argumenter - ikke med symboler og reklamer.

Og til sidst mener Niels Helveg Petersen, at der er mange kvinder i verden, der bærer tørklæde, så hvorfor ikke også i det danske folketing? Hvor naiv må man være? At mange gør det, er ikke et argument for at alle gør det, især ikke når tørklædekvinderne er tvunget til det uden at det gavner dem, men derimod undertrykker dem politisk både som kvinder og som mennesker.


I samme udsendelse forsvarede Asmaa Abdol-Hamid tørklædet. Hendes argument er det kendte: Det er os muslimer, der undertrykkes af jer, når I kræver, vi skal rette os ind efter jeres sekularisering (se flere anvendelser af samme argument her).
Argumentet er en tom kliche af typen "det kan I selv være". Fejlen er, at det ikke går på indholdet af kravet. Der er forskel på at påtvinge nogen systematisk reklame for en religion, hvad der egentlig er overtrædelse af tankefriheden, og på at påtvinge nogen at overholde sekulariseringen eller bare radio- og fjernsynsloven, hvilket er begrundet i hensynet til sociabiliteten.
Muhammed-sagen demonstrerede også, at det var muslimer, der undertrykte os med kulturel og fysisk terror til ikke at måtte sige, hvad vi mente, selv om dette demokratisk var fuldt legalt, hvad domsafgørelserne både i Danmark og Frankrig viste. De danske muslimer fortsætter ved at anke dommen, hvad de franske ikke gjorde.
Muslimerne anklagede Jyllands-Posten efter racisme-paragraffen. Den forsvarer
"en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin tro"(§266B).
Hvis muslimer mener, at de trues, forhånes eller nedværdiges, blot fordi nogen analyserer modargumenterer eller kritiserer deres religion, lider de af storhedsvanvid. Forudsætningen for et demokrati er netop, at man modargumenterer eller kritiserer hinandens ideologier for at finde frem til den bedste. Går man ikke ind i denne debat, men kræver absolut tavshed om sin religion røber man en totalitær holdning - man er overordnet alle andre, fordi man har den sidste og bedste religion (i forhold til jødedom og kristendom), hvad der står i koranen 9,29.
Imam Petersen har meldt Søren Krarup til politiet netop efter racismeparagraffen og demonstrerer derved samme totalitære holdning.

Asmaa Abdol-Hamids tørklæde symboliserer altså også undertrykkelse af tanke- og ytringsfriheden, hvad det jo også ligge indbygget i symbolet lige fra starten for 1400 år siden.

Se her den rigtige forklaring på tørklædet.

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top

---

Muslimsk tørklæde i folketinget var i går et af dagens emner.
Asmaa Abdol-Hamid er folketingskandidat for Enhedslisten. Hun vil gerne bære tørklæde på folketingets talerstol.

Det muslimske tørklæde er et symbol på religionen islam. Det kan ikke undgå at påvirke dem, der ser det, hvad der også er meningen. Det fortæller: "Jeg er muslim og min identitet og meninger er funderet på islam."
Politisk er islam et totalitært system: i sidste ende underkaster man sig koranen og sunnaen og den deraf afledte sharia. Det er de lærde, der har det sidste ord.

Koranen rummer en række udsagn, der er strafbare, hvis de siges offentlig. Hizb-ut-Tahrir blev i 2002 og Mansour blev i år dømt for at have citeret og udbredt bl.a. disse citater fra koranen:
"Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer."
"Bekæmp dem der ikke tror på Allah".

Det er bl.a. det, der er tørklædets budskab, og som fortælles af bæreren til omgivelserne.
Både i dette indhold og i underkastelsen under et højere formål demonstrerer tørklædebæreren en holdning, der er stik modsat en demokratisk. Følger man en så lille del af islam som tørklædekravet, følger man også resten, da tørklædet kun kan være et unuanceret helhedssymbol for hele islam, hvad det også bruges som internationalt. En demokratisk muslim hænger sig ikke i tørklæder - det gør kun fundamentalistiske.

Tørklædet og folketinget er dermed politisk uforenelige størrelser.
De, der ikke har forstået det, er uvidende, naive og ikke i stand til at forstå, hvad der konkret sker omkring dem. Et muslimsk tørklæde er ikke kun en beklædningsgenstand, men et bevidst symbol, der skal påvirke omgivelserne. Hvad ellers?

Ufatteligt, at enshedslisten, der skulle være et socialistisk parti, accepterer en kandidat med muslimsk holdning og oven i købet af den fundamentalistiske type. I endnu højere grad end til demokrati er den den logiske modsætning til en socialistisk, fordi den betyder politisk undertrykkelse af individet ("religion er opium for folket"). De bør læse Karl Marx, der stadig er aktuel.
Enhedslisten demonstrerer herved den mekanisme, der gør multikulturalisme til fascisme.

For ikke at tale om, at tørklædet hæmmer kommunikationen ved at hæmme hovedbevægelserne og mimikken.

Asmaa Abdol-Hamid siger noget til TV2, der skulle være argumenter for tørklædet:
"Jeg er politiker og jeg stiller op for enhedslisten og dermed har vi en politisk dagsorden, som vi skal føre, og det er jo vigtigt at have fokus på den."
"Det er vigtigt at de mennesker, der sidder i folketinget, de afspejler befolkningssammensætningen. Og derfor er det vigtigt. Jeg mener også det er et vigtigt skridt for ligestillingen"

Ja ikke! - det rene vås.
Hendes politiske dagsorden vil altid være forbundet med islam, som hun dermed er mere solidarisk med end med sine medmennesker - hvorfor ellers konstant fortælle folk, at hun er muslim?
Hvis de få muslimske kvinder, der bærer tørklæde, skal repræsenteres i folketinget for afspejlingens skyld, skal de, der ikke gør det, også sammen med repræsentanter for buddhister, fodboldfans, nazister, teenagere osv osv. Folketinget afspejler befolkningen politisk, ikke sociologisk og beklædningsmæssigt.
Der er desuden allerede en muslim i folketinget, Naser Khader, så muslimerne er repræsenteret, selv om nogle muslimer ikke kan lide hans form for islam, der dog er den eneste demokratisk acceptable, men ved at sige nej til shariaen, der jo udelukker den demokratiske beslutningsproces.
Det er heller ikke ligestilling, at nogle kvinder underkaster sig et tørklædekrav, som iøvrigt ikke findes i koranen, hvor der kun står, at kvinder skal dække brysterne, ikke hovedet. Ligestilling skulle betyde, at mænd er underkastet samme krav.

Man genkender den karakteristiske muslimske "dobbelttungethed" hos Asmaa Abdol-Hamid. Hun ved - som imamerne - at siger de direkte, hvad islam går ud på, vil det vække demokratisk anstød. De prøver derfor at tale i acceptable udtryk - typisk den om ligestillingen - men falskheden røbes af, at det de siger ikke hænger sammen eller har noget med virkeligheden at gøre. De taler i klicheer.

Folketingets næste problem bliver muslimske kvinder iklædt niqab (kun øjnene synlige) og burca. Tillades tørklædet, der også hæmmer kommunikationen, tillades de andre også.

Konklusionen kan kun blive: tørklædet signalerer fascisme og bør ikke findes i folketinget.
Forudsætningen for demokrati er sekularisering. Uden den - intet demokrati.

DIN KOMMENTAR - SKRIV TIL BLOGGEN
Top

---

Københavns kommunes integrationsprojekt "Skoler på X og tværs" går ud på at sprede de svageste tosprogede børn på private skoler og betale for det.
Meget velmenende og idealistisk, men desværre kun det!
Jeg tager for givet, at det især drejer sig om muslimske børn, da der vel er flest af dem blandt de tosprogede.

Flere problemer vil underminere projektet, der så vil fastholde børnene i taberrollen.

Det ses ikke af presseomtalen, hvilken analyse af den tosprogede svaghed kommunen lægger til grund for projektet.
En indisk undersøgelse om samme emne (se her) angiver den manglende sekularisering som årsag til problemet. Fastholder den tosprogede familie dens oprindelseskulturs normer, opdragelse og religion, afskæres børnene mentalt fra integration, og det hjælper projektet ikke på.
Dette gælder især muslimer på grund af deres religions militærmoral: underkastelse og straf for frafald, som fremmedgør dem kulturelt fra det moderne samfunds produktionsforhold.

I stedet burde kommunen bruge pengene på muslimer, der som rollemodeller tør stå op og opfordre til sekularisering og på åben protest mod de islamtolkninger, der næsten dagligt ses i medierne, hvor de hårde islamister skaber modellerne. Imamerne burde også bringes til at prædike sekularisering, som imam Petersen delvis gør her.
Og husk lige, at sekularisme ikke er ateisme, men forudsætning for sociabilitet.

Ifølge Bo Asmus Kjeldgaard (SF) skulle spredningen i sig selv have den positive effekt (Se her). Men den mekanisme er diskuteret og forsøgt før
DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top

---

Deadline 20.marts 2007 havde et indslag om sharia, der sluttede med en diskussion mellem islamprofessor Jørgen S. Nielsen og islamkritiker Torben Hansen. Indslagets titel var "Muslimer kræver sharia indført".

Almen viden om sharia, som en journalist bør have:
1. Sharia er love for samtlige samfundsforhold alene udledt af koranen og sunnaen og derfor guds vilje. Den er altså et politisk projekt og i direkte modsætning til demokratisk vedtagne love og kan derfor kun bruges i teokratiske eller fascistiske samfundstyper.
2. I middelalder og op til 1700-tallet blev love i Europa udledt efter samme princip, dog fra biblen. I Tyskland i 1930'erne brugte dommerne tilsvarende Hitlers "Mein Kampf" til juridiske afgørelser.
Indslagets titel er altså synonym med:"Muslimer kræver demokratiet afskaffet". Vinklingen er indfølende og ekstrem muslimsk. Den eneste krævende muslim i indslaget er en ekstrem. Allerede titlen er propagandisk. En mere neutral titel kunne være: "Hvad er sharia i dag?".

Indslaget er et eksempel på dobbelt pressefascisme:
- journalisterne bruger deres mediemagt til at propagandere for egne holdninger
- deres holdning er i dette tilfælde antidemokratisk, altså fascistisk.

At stille spørgsmålet om indførelse af sharia i et demokratisk samfund er absolut uacceptabelt, men mindre man vil erstatte demokrati med teokrati eller fascisme. Hvis nogle i et demokrati mener, at en regel burde indføres, argumenterer de for den og prøver at skaffe flertal for den. Det er irrelevant, hvor reglen stammer fra. Begrundelsen, at den stammer fra shariaen, er at acceptere princippet bag shariaen: guds repræsentanter, ikke almindelige mennesker, bestemmer, altså teokrati. Og samtidig åbnes for at følge shariaen i andre tilfælde (se længere nede).

Hent player for at se videoen	Hent player for at se videoen Holm stiller det vanvittige spørgsmål, om vi skal afskaffe demokratiet. Nielsen forstår det sådan og svarer, at det kan
Anjem Choudary forklarer facts omkring islam (underkastelse) og princippet bag sharia. Modsat hvad Nielsen siger i videoklippet til højre, er dette ikke ekstremt, men blot principielt. Ifølge Nielsens egen formulering betyder sharia "guds vilje med menneskeheden", og den er nødvendigvis overordnet, hvad menneskene har fundet på af love og politik.	hindres juridisk og politisk. Dette er forkert, da grundloven vil blive ændret, hvis tilstrækkeligt mange stemmer for det. Det er også forkert, når han siger, at mangfoldigheden i shariaer vil hindre det.

Det værste er dog Holms usandhed om en sharia-ordning i Ontario, Canada.

Holm og en video i indslaget fortæller, at der i Ontario er mæglingsinstitutioner, hvor man følger sharia. I klippet til højre fortæller Nielsen, at denne ordning blev ophævet, fordi den blev brugt som springbrædt til endnu mere sharia i det canadiske samfund. Islamkritiker Torben Hansen får dermed ret i, at muslimer gradvist, skive for skrive, får sig hugget ind i de vestlige samfund, og at politikere og embedsmænd ikke har fattet det endnu.

Hent player for at se videoen

DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top

---

I rapport fra integrationsministeriet konstateres stigende behov for religion hos både etniske danskere (9%) og muslimske indvandrere (19% - 33% hos tyrkerne, 35% - 42% hos pakistanerne).
Dette har naturlivis både variationer, forklaringer og konsekvenser.
Behov for religion betyder behov for meningsfuldhed ved at underkaste sig stærke normer, der er overordnet mennesket, og ved at handle i underkastelsen - jo voldsommere, jo mere mening har man brug for.
Andre former for meningsfuldhed er individets selvstændige og sociale udfoldelse eller religion som lille og afbalanceret del af en større kultur.

De følgende videocitater og referater er fra TV2s nyheder 11.3.2007 kl.19.

Hent player for at se videoen	Hent player for at se videoen
Integrationskonsulent Fahmy Almajid ser behovet hos de unge.	Mehmet Yüksekaya, formand for "Fælles fremtid", siger, at rabiat religiøsitet hindrer frisind

DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top

---

(Sendt til Politiken, blev ikke optaget, her med udvidet slutning) Nu bliver det testet, hvem der havde forstået noget, da de i skolen læste om 1700-tallet og om vort samfunds grundlag. I det århundrede ligesom i dag diskuterede man for og imod religion i det offentlige rum.
Dengang vandt modstanderne, ellers havde vi ikke fået udviklingen af demokrati og videnskab. En af dem var Ludvig Holberg, der gjorde grin med dem, der ikke tog udgangspunkt i selvstændig tænkning og virkeligheden, men slavisk manifestede religion socialt. DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top

---

Efter Glostrup-dommen, 15.2.07, som dømte en ung muslim som terrorist, vender imamerne på en tallerken.
1. Før dommen - ved starten på Vollsmose-terrorsagen, 5.9.06 - gav de regeringens Irak-politik skylden for terroren.
2. Efter dommen søger de forlig med det danske samfund og kræver, at regeringen skal løse problemet.
I ingen af situationerne tager de afstand fra terrorismen eller forbinder den med islam. Kun ved overhovedet at reagere på sagerne som om den vedkommer dem specielt, markerer de, at der er en sammenhæng.

1. FØR DOMMEN

Hent player for at se videoen	Hent player for at se videoen
Unges følelser "rammer ind i samfundet" som terror (dvs mord på uskyldige). Terror er en omkostning ved at Danmark blander sig i storpolitik. Iman Petersen prædiker mord!	Vollsmose-imamen, Abu Bastar, mener, at terroristerne er straffen over regeringens stigende antal fejl. Han er enig!

Begge imamer retfærdiggør og dermed opfordrer til terrorisme. Holdingen er rablende storhedsvanvid, fordi enkeltindivider ifølge den har lov til at kommentere politiske beslutninger med mord på uskyldige. Desuden viser deres forklaring sig at være forkert. Imamerne bruger den kun for at fremme egne synspunkter ved trussel om terror. De er derved selv terrorister. De bør sigtes for opfordring til vold.

2. EFTER DOMMEN
Chok! Imamernes teori om terror som reaktion på dansk Irak-politik holdt ikke. De terroristsigtede handlede ikke ud fra udenrigspolitiske formål, men religiøse. Imamerne skifter taktik. Nu skader terroristerne landets sikkerhed.

Hent player for at se videoen Kasem Said Ahmed, talsmand for Islamisk Trossamfund, mener, at terroristerne skader landets sikkerhed. "Glidebane" må betyde, at muslimer let bliver terrorister.	Imam Mustafa Chendid: "Jeg er mere optaget af freden i dette land end nogen anden".

Se også video med Imam Petersen, hvori han opfordrer de sigtede, men frikendte fra Glostrupsagen til at være som enhver borger på samfundets præmisser, hvad de altså ikke var før sagen. I videoen ovenfor sagde samme Petersen i forbindelse med Vollsmose-sagen, at terror var en omkostning for den danske udenrigspolitik, som vi måtte acceptere. Altså det stik modsatte!

Hent player for at se videoen

DIN KOMMENTAR - MAIL TIL BLOGGEN
Top

---