|
||
|
Danmarks Radios dokumentarfilm, "CIA's danske forbindelse", blev sendt 30.januar 2008.
Filmen påstår, at den har dokumenteret, at Danmark har spillet en vigtig rolle i CIA's
fangetransporter.
Dette er usandt! Filmens titel er derfor løgn! Desuden anvender filmen følelsesladet propagandateknik.
Men værst: filmen støtter sig på Europarådets rapportør, Dick Marty, der mener, at man hellere skal
beskæftige sig med trafikkens end terrorismens drab, selv om kun de sidste er brud på
menneskerettighederne.
Filmens korrekte, men uafbalancerede kritik af CIA accepterer altså brud på konventionerne, når disse begås af den islamiske terrorisme, som den dermed beskytter under dække af løgnen om Danmarks vigtige rolle for CIA. Læs herunder analyse af filmen og dokumentationen for dens løgn og konventionsbrud. |
||
|
ANALYSE AF FILMEN
1. INDLEDNING (2,5 min.) Bush erkender fangeprogrammet, Fogh og Møller ved intet. DR: "Nu undersøger vi sagen". Emotionel propaganda: Talals enke græder, tidl.CIA-agent: "It stinks", billeder og lyd af tortur. Seerne påvirkes emotionelt til accept af filmens påstand. 2. KHALED MASRI (6 min.) tysker, der bortføres. Rekonstruerede billeder og lyd af tortur. Grov propaganda: har intet med Danmark at gøre. 3. EUROPARÅDET (3,5 min.) Undersøgelsesudvalg under Dick Marty dokumenterer fangeprogrammets eksistens og flere staters deltagelse. Fogh og Møller mener ikke, der er behov for en undersøgelse. Det gør DR. 4. 35 FLYNUMRE (1,75 min.) De 35 numre på fly, der er mistænkt for at være forbundet med CIA's hemmelige fangeprogram. Møller siger, det er private selskaber. 5. EKSPERTER (4 min.) Clara Gutteridge fra Reprieve, Craig Murray, tidl. engelsk ambassadør i Usbekistan. begge kritiserer CIA's fangeprogram. Der vises billeder af tortur i Usbekistan, der intet har med CIA eller DK at gøre. 6. DR DETEKTIVER (31 min.) DR's to journalister kører rundt i USA og finder ud af - at selskaberne er kontrolleret af CIA - piloter er ansat af CIA Det er ikke nyt. Alt kan findes på nettet, f.eks. i Washington Post, 27.12.2004 Filmen benytter her teknikken fra tv-detektivfilm: journalisterne finder pilotens forældre og hans kone. Da de ikke vil snakke, selv om de pænt ringer på flere gange, prøver de hos naboen. Alt sammen for at få at vide, hvad han havde i sit fly, da det var strandet 2 dage i Narsarsuaq pga. snestorm februar 2003. Det hele er krydret med klip fra torturscener. 6. KONKLUSION (5 min.) "Vi kan ikke dokumentere at der har været fanger ombord heller ikke afvise det, men dokumentere at flyene er opereret af CIA-dækselskaber. CIA har altså benyttet sig af dansk territorium. Danmark har altså spillet en vigtig rolle i CIA's fangetransporter." 7. EFTERSPIL Interview med Abu Talal's kone, der græder, og advokat, torturscener og grædende el-Masri. Det har intet med DK at gøre. Altså emotionel propaganda. |
FILMENS FEJL
FLYENES LAST
Filmens eneste dokumentation for Danmarks "vigtige rolle" er, at i årene 2001 til 2007 er 3 fly
med de mistænkte numre i snit årligt mellemlandet i Narsarsuaq for at tanke op.
Ifølge Europarådets rapport rummer 98% af CIA's flytransporter logistisk materiale, f.eks. kaffemaskiner, ansatte. At et flys destination er et tortursted, betyder ikke, at det altid transporterer fanger. At et fly har været brugt til fangetransport betyder ikke, at det altid transporterer fanger. CIA benytter også store fly, der ikke behøver mellemlandingerne. Narsarsuaq bruges til fly fra og til USA. Transporterne foregik ikke til og fra USA, men fra tilfangetagelseslandet til torturlandet - ingen af dem er USA. Med kun 3 fly om året og usikkerheden om deres last, kan rollen ikke kaldes vigtig. Og da de kendte fangetransporter er foregået langt fra dansk luftrum, er det tvivlsomt, om Danmark overhovedet har spillet nogen rolle.
LUFTFARTSREGLER
Ifølge Europarådets rapport beskytter de gældende regler for luftfart ikke tilstrækkeligt mod
misbrug. F.eks. kan et fly på mellemlanding ikke checkes. Regler for statsimunitet og efterretningsvæsener
beskytter ansatte i fremmede stater.
CIA benytter flere typer private selskaber til sine aktiviteter, bl.a. dem, de selv kontrollerer og andre f.eks. Jeppesen Dataplan. Der findes ingen klare regler for forskellige flytyper efter ejerskab, brugsformål, last mv. Filmen underlader at oplyse disse kendsgerninger i dens kritik af, at regeringen intet ved og intet gør i forbindelse med CIA-flyene. FILMEN BESKYTTER TERRORISMEN
Dick Marty, Europarådet, skriver: - det eneste våben, demokratiske samfund har mod terrorismen, er respekt for alle principperne bag lovene og i menneskerettighederne - at Amnesty International har ret, når den mener, at man hellere skulle interessere sig trafikkens dødsofre end for terrorismens og at terrorfrygten udnyttes af regeringer til at udhule frihedsrettighederne (forkert, det er sket demokratisk). Dick Marty og Amnesty flytter altså bevidst folks opmærksomhed væk fra den islamiske terrorisme og retter den mod principper, regeringer og trafikproblemer. |
PROPAGANDATEKNIK
Lyt til løgnen
Rekonstrueret tortur. Gentages i hele filmen. Har intet med Danmark at gøre.
Torturoffer, der hverken har med CIA eller Danmark at gøre.
Helteportræt af Talal - står længe på skærmen med indzoomning. Han var international terrorist,
havde asyl og prædikede terrorisme i Danmark og medskyldig i mordet på Sadat. Blev fanget i Kroatien 1996 uden dansk
deltagelse.
Talals kone græder. Ren følelsespropaganda - det har intet med Danmark eller filmens emne ("Danmarks vigtige rolle")
at gøre. At børnene har lidt, skyldes faren.
|