Scroll til sidst på siden og læs evt. kommentarer.
Skriv også din kommentar. Den indsættes straks!

SE DEN NYESTE POST HER

TIDLIGERE BLOGPOSTER


Se også under "ANDRE EMNER" øverst på den anden side af teksten - i højre spalte!



Du er inde på Otto Lassens blog på webstedet ITTEXT om ideologiernes kampe.
Blog link:  http://ittext.dk/blogge.asp?nr=290208
SØVNDAL OG VENSTREFLØJSRACISMEN
15.2.08 afholdt Hizb-ut-Tahrir demonstration for indførelsen af khalifatet bl.a. omfattende Danmark.

19.2.08 kritiserede SF's formand, Villy Søvndal, bevægelsens "åndsformørkede idioti" summet op i formuleringen "gå ad helvede til!".

De multikulturelles robotreaktion var, at Søvndal var blevet racist og havde bedt alle indvandrere fra den muslimske etnicitet eller "race" om at forlade landet.

Således Jacob Rosenkrands fra DeadLine 25.2. Han havde i DR's arkiver ledt efter Søvndals afstandstagen fra nazi- og ungdomshus-demonstrationer, men ikke fundet noget.
Søvndal måtte derfor være racist: han protesterer kun mod en muslimsk demonstration og ikke mod danske. Søvndal og Pia Kjærsgård skulle være enige.

Søvndal mener, han også har kritiseret de danske. Han har alene taget stilling ud fra ideologier, ikke religioner. Hans sigte var den fundamentalistiske islamiske ideologi, som både ligger bag Hizb, dødstruslerne og ungmuslimerne, der i en uge havde afbrændt folks biler mv.
Ca. 10% af muslimerne har denne ideologi (Søvndal kan have tallet fra tyske og engelske undersøgelser).

KONKLUSION
Det er de multikulturelle med Rosenkrands som eksempel, der er racister, fordi de ukritisk accepterer alt, hvad muslimer mener og foretager sig, blot fordi de er muslimer: Også selv om det beviseligt er udemokratisk. De tænker ikke ideologisk, men derimod racistisk.
Søvndals holdning er både historisk og aktuelt korrekt socialisme.

SØVNDALS SPIN
Søvndal havde regnet med, at den nye Muhammed-krise og ungmuslimernes afbrændinger havde fået venstrefløjen til endelig at forstå, hvad muslimer med den fundamentalistiske ideologi vil.
Han kunne så blive talsmand for en socialistisk holdning, der jo er konsekvent demokratisk og religionskritisk. Han har som det er sagt "taget bladet fra munden".
Vi er i gang med 3. valgperiode med VKO-flertal netop på grund af vælgerflertallets uvilje mod de rabiate muslimer. Søvndal må have regnet med, at han kunne få de socialistiske stemmer tilbage, der havde stemt VKO pga uvilje mod de multikulturelles støtte til islamisterne.

Hans problem er, om tilstrækkeligt mange i hans bagland også er skiftet fra højreekstremistisk multikulturalisme til socialisme. Den nærmeste fremtid vil vise det.


Kritik af nazister? Selvfølgelig! Tåbelig journalist!

Træt af ekstremisme!

Og hør en Hizb-forsvarer, Malene Grøndahl!
Søvndals kritik ("gå ad helvede til!) beviser Hizb's påstand om at demokratiets idé er hykleri. Altså kan man lige så godt erstatte demokratiet med khalifatets religiøse diktatur.

Underligt, at man kalder folk som Malene Grøndahl venstreorienterede. Idehistorisk tilhører de tiden før demokratiet. Deres khalifat er identisk med den europæiske enevælde, hvor kongen var guds repræsentant på jorden. Dengang havde man også sharia - straffeloven mv. var indrettet efter biblen.
I dag bør man derfor kalde dem højreekstremister.




ANTAL KOMMENTARER: 0


Skriv en kommentar til ovenstående indlæg (den indsættes straks)

Dit navn
      
Et link skrives med dette format: <a href="http://websiden.dk">titel<a>

Top