Du er inde på Otto Lassens blog på webstedet ITTEXT om ideologiernes kampe.

Blog link:  

Folketingets præsidium afgjorde i går på det nordsjællandske Havreholm Slot, at folkevalgte (kun kvinder?) må bære muslimsk tørklæde på folketingets talerstol.

Det er utænkeligt at præsidiet kun laver forretningsorden for én person og ét symbol. Det fastsætter nogle principper, der skal gælde alle.
Emnet er symboler på folketingets talerstol med påvirkning på alle - MF'erne i salen og alle andre via medierne - og med folketingets stempel.

Præsidiets ulogisk og absurde argumenterne for at tillade tørklæde-symbolet
1. Respekt for det som vælgerne har afgjort ved deres stemmeafgivelse i betydningen, at stemmer man på en kandidat med tørklæde, skal hun også ind i folketinget med tørklæde.
KOMMENTAR
Abdol-Hamid blev netop ikke valgt og tabte til kandidat uden tørklæde, så argumentet skulle faktisk forbyde tørklæde. De vælgere, der kun har stemt på partiet, har ikke stemt på tørklædet.
Argumentet forudsætter også, at tørklædet opfattes som et valgtema uanset bærerens politiske meninger. Men det er det ikke, da afgørelsen træffes af præsidiet, fordi det kun vedrører forretningsordenen.
Præsidiet skal altså sikre sig, at de vælgere, der har sat kryds ved Abdol-Hamid, har gjort det på grund af tørklædet, at vælgerne overhovedet vidste, at hun altid bar tørklæde, og at hun faktisk også altid gjorde det, hvad "altid" så end betyder her. Dette er en umulig opgave og absurd i demokratisk sammenhæng.
Hvis personen først iklæder sig tørklædet efter valget, holder argumentet heller ikke. Så tørklæde er ikke generelt tilladt i folketinget.
Hvis man stemmer efter tørklædet, stemmer man på dettes betydning, hvilket er en religion og ikke en politik.
At opfatte tørklædet som påklædning uden symbolbetydning er adsurd, da kandidaternes påklædning før valget ikke kan binde dem efter valget af hensyn til respekt for vælgerne.

2. Med tilladelsen for ét symbol får præsidiet problemerne med alle andre symboler. Det må jo ikke diskriminere.
Hvis den valgte person dagligt har båret hovedbeklædning, der dækker ansigtet (niqab, burka), er præsidiets tvunget til at acceptere det med deres første argument, hvad Abdol-Hamid også mener og kalder demokrati (se her). Men præsidiet modsiger sig selv ved ikke at ville acceptere niqab, burka og alle andre beklædningsgenstande.
Det siger, at man skal kunne se, hvem der taler. Af samme årsag bør det ikke acceptere tørklædet, der dækker det meste af hovedet og derfor også anonymiserer bæreren, da man også bruger frisure, hårfarve mv. til identifikation af en person. Der kunne komme flere med tørklæde ved kommende valg.

3. Præsidiet vil fortsat gribe ind over for medlemmer, som laver happenings eller demonstrationer fra talerstolen ved at bære kasket eller klaphat. Men de argumenterer ikke for, at tørklædet ikke også er en happening eller især demonstration. Det blev brugt sådan i Sverige uden at det blev stoppet.
Det har i hvert fald intet med politiske meninger at gøre.

4. Præsidiet frygtede at blive dømt efter §70 i grundloven, der siger:
"Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt."
Berøves man adgang til folketingets talerstol på grund af tørklædet, skyldes dette ikke trosbekendelsen. Man kan sagtens være troende uden tørklæde. Der er mange muslimske kvinder uden tørklæde, nogle er endda MF'ere. Desuden er tørklædet ikke påbudt i den muslimske tro.
Men desværre vil en dom i en tørklædesag sikkert være politisk ligesom dommen om racismeanklagen mod Pia Kjærsgård (se her). Man fristes til ikke at acceptere den slags domme på grund af dommernes inkompetence og brug af deres autoritet til egne interesser. Hvad vil der så ske?
Præsidiet kunne have henvist til Føtex-dommen, hvor det blev kendt lovligt at forbyde tørklæder, hvis der gjaldt en generel regel om politisk og religiøs neutralitet.

KONKLUSION
TØRKLÆDET ER IKKE PÅKLÆDNING, MEN ET RELIGIØST SYMBOL PÅ LINIE PÅ ET KORS OM HALSEN; DET VIL VEL INGEN KALDE PÅKLÆDNING.
PRÆSIDIET BURDE HAVE DISKUTERET RELIGIØSE SYMBOLER I DEMOKRATISK PRAKSIS GENERELT OG IKKE TØRKLÆDER. SÅ VILLE DET VÆRE KOMMET FREM TIL ET FORBUD MOD DISSE SYMBOLER (f.eks. tørklædet), FORDI DEMOKRATI FORUDSÆTTER RELIGIØS NEUTRALITET I OFFENTLIGE INSTITUTIONER.

PRÆSIDIETS AFGØRELSE VIL SMITTE AF PÅ SAMTLIGE OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG SIKKERT OGSÅ MANGE ANDRE STEDER. OG BLIVE UDVIDET TIL NIQAB OG BURKA.

RELIGIONSFRIHED BETYDER FAKTISK FRIHED FRA OFFENTLIG RELIGION. Dette ses i andre demokratiske lande, hvor man har taget stilling til religiøse symboler i parlamenterne.
I Frankrig gælder princippet om adskillelse af religion og stat, der forbyder symbolerne.
I Tyskland har partierne en indbyrdes aftale om ikke at lade deres politikere optræde med religiøse symboler under debatterne af hensyn til værdigheden for "det høje hus".
I Norge og Sverige ses det ikke, fordi der hersker tumper (se længere nede).

TUMPEARGUMENTER
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
menneskers holdninger er vigtigere end deres påklædning
Kommentar: tørklædet er et religiøst symbol, der udtrykker en klar holdning, ikke påklædning

Svend Auken
Vi kan jo heller ikke flå hatten af dronningen, når hun kommer i Folketinget.
Kommentar: tørklædet er et religiøst symbol, ikke påklædning

Asmaa Abdol-Hamid (EnhedsListen)
Hvis de har bestemt, at de gerne vil repræsenteres af en i burka, så er det jo demokrati.
Kommentar: Absurd overgeneralisering af demokrati! Det samme gælder så en med klaphat og en, der vil ophæve demokratiet og genindføre enevælden, en abe osv osv. Demokrati forudsætter sociabilitet og handler alene om diskuterbar politik, ikke om religiøse eller andre typer symboler.

Line Barfod (EnhedsListen)
Det muslimske tørklæde er et tørklæde ligesom et christianiatørklæde. (se her).
"Line Barfod of Abdol-Hamid's party said it was "incredible" that in the year 2008 the choice of clothes should be the matter of debate in Denmark" (se her). Kommentar: tørklædet er et religiøst symbol, ikke påklædning. Line Barfod er i sandhed en tumpe.

Thorbjørn Jagland, præsidenten for det norske Stortinget
Jeg kan ikke se, at tørklædet krænker andre mennesker. Det er blot en måde at identificere sig på for nogle muslimer - det er ikke en ulempe for andre.
Kommentar: tørklædet er et religiøst symbol, ikke symbol for individuel identitet, men for det modsatte, underkastelse. Millioner af kvinder bærer det globalt set.

Per Westerberg, den svenske mødeleder
muslimske kvinders ret til at klæde sig, som de ønsker
Kommentar: tørklædet er et religiøst symbol, ikke påklædning.
KILDER
Information 25. februar 2008
Information 29. februar 2008


Top

---