Link til denne side:  

- og ikke kun bankerne, men også børserne, investorerne, politikere og alle, der handler efter finanssystemets ideologi. FINANSSYSTEMETS BASIS Produktion, markeder og handel har eksisteret længe før finanssystemet. Det var her varer, man producerede og handlede med.

Finanssystemet derimod handler ikke med varer, men med penge.
Det var noget nyt, da man i renæssancen opdagede, at alt kunne udtrykkes i samme sprog, penge. Ligegyldigt hvad der konkret var tale om, huse, dyr, tøj, korn, kunne man abstrahere fra det konkrete og beskrive tingene i pengenes abstrakte sprog.
Denne tænkemåde havde paralleller i andre samtidige nydannelser. Naturvidenskaben begyndte at søge enkle abstrakte naturlove bag virkelighedens mylder af enkeltfænomener. Galilei er et eksempel. Naturretten søgte efter enkle abstrakte juridiske love til styring af menneskenes mylder af handlinger og fandt frem til menneskerettighederne. Grotius, Galileis ven, er eksemplet her.
Denne nye måde at tænke på var genial set i forhold til den ældre konkrete kognitive stil, som dog blev fastholdt af mange, der ikke kunne omstille sig til den nye (ses især blandt religiøse).

FINANSSYSTEMETS FEJL
Allerede fra starten sås fejlen, som skulle gentage sig med næsten regelmæssige mellemrum: man glemmer virkeligheden bag pengene, nemlig produktion og handel med produkter, og at pengene ikke et produkt i sig selv, der kan handles med.
Penge er kun et sprog, hvori man formulerer produktion og handel. Der skal være overensstemmelse mellem sprog og virkelighed, ellers bliver pengene til fiktion, fantasteri og løgn.
Naturvidenskaben og juraen havde indbygget et krav om overensstemmelse med virkeligheden og om rationalitet og objektivitet. Det havde finanssystemet ikke.

BOBLER
Ordet "boble" er det sædvanlige udtryk for fejlen. Pengene pustes op så de slipper jorden, stiger mod finansverdenens himmel, og til sidst spænges boblen.
I børsernes indelukkede fantasiverden pumpes penge op til eventyrlige fiktioner, der tiltrækker folks statusdrømme.
Uden sociale hensyn og realistisk sikkerhed i produktion og ejendom og for at maksimere fortjenesten låner banker penge ud, overbyder aktieejere hinandens aktier uden kendskab til produktionen bag aktierne, konkurrerer folk om statusstyrede investeringer, foretager spekulanter risikofyldte investeringer. Indtil det hele viser sig at være værdiløst.
Der er mængder af eksempler. Du kender dem sikkert allerede.
Island er det mest markante eksempel. Der var ingen produktion bag deres "rigdom", kun lån.
Den internationale husboble, som nok startede i USA, men også blev pustet op i Danmark, er også kendt.
I 2003 producerede urealistisk drømme om rigdom ved investering i computerindustrien IT-boblen.
Roskilde Banks og Danske Banks overskud var ligeledes bobler baseret på overforbrug af friværdier og ukontrollerede udlån til spekulanter og værdipapirhandler f.eks. med den amerikanske bank, Lehman Brothers.

INKOMPETENTE ØKONOMER OG POLITIKERE
Det er almindelige mennesker, det går ud over hver gang. Forringet levestandard, arbejdsløshed og sociale ulykker.
Det er ufattelig inkompetence, at finansfolk nu i 400 år har set den ene krise efter den anden og ikke er i stand til at sikre samfundene mod dem. Kriserne er ikke naturulykker, hvad økonomerne tror, men menneskeskabte.
Og at intet politisk parti har ændring af det finansielle system på sit program, men tværtimod "boblende" forslag som afdragsfri lån.

LØSNING
Det er boble-effekten, finanssystemets basale fejl, der skal afmonteres.
Der skal være overensstemmelse mellem tingenes samfundsmæssige værdi og det pengemæssige udtryk for den. Det kan finanssystemet ikke sikre.
Principielt bør banker ikke have overskud eller være aktieselskaber.
Banker skal alene formidle penge mellem lånere og opsparere og gør produktion og handel mulighed. Hvis de tjener penge, er det på penge, de tjener dem, ikke ved produktion og handel, og så er penge blevet en vare, hvad de ikke er. Børserne bør nedlægges, da de styres af private interesser med asociale konsekvenser. Det er kendt at børserne, dvs kapitalejerne, reagerer irrationelt. Man taler om panik og tabt tillid. De er mere en sag for en psykolog end for styring og udvikling af samfund. Samfundsmæssig stabilitet og kontrolleret stigende velstand er for vigtig til at blive overladt til børsernes og bankernes spekulative strategier..
Det er ikke finanssystemet, men det demokratiske system, der skal styre den samfundsmæssige udvikling.


Top

---