Må Asmaa bære tørklæde i på Folketingets talerstol?
Og ikke kun hende, men alle andre med symboler for alle mulige andre livsanskuelser. Og med alle former for beklædningsgenstande, niqab, burca, t-shirts med tekst, nonneslør, præstekrave?
Må en ateist bære en t-shirt, hvorpå der står:"Religion dræber - psykisk og fysisk"?
Grundloven, siger nej. Præsidiet bør derfor sige nej i morgen. Hvorfor?

Paragraf 67 om gudsdyrkelse lyder sådan:

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Bemærk, at der ikke er dækning for den almindelige opfattelse, at religionsfrihed betyder, at alt er tilladt inden for religion. Religionsfrihed er begrænset ligesom alle andre friheder f.eks. ytringsfriheden.
Det er af hensynet til den offentlige orden, at grundloven siger nej til tørklæder.
Den offentlige orden rummer bl.a. neutralitetsprincippet, der går ud på, at de offentlige institutioner skal være politisk og religiøst neutrale, dvs at der ikke må findes politiske og religiøse reklamer og symboler.
Folketinget skal verbalt diskutere politik, ikke samtidig sende religiøse signaler.
Bemærk også, at grundloven kun giver tilladelse til "at forene sig i samfund for at dyrke gud", ikke nødvendigvis at gøre dette offentligt.

Begrundelsen er borgernes tankefrihed og religionsfrihed.
Neutralitetsprincippet findes påbudt mange steder, f.eks. i tv-reklamer. Tankefrihed er en menneskerettighed. Den hindres bl.a. af propaganda. Tørklædet har præcis samme virkning på dem, der eksponeres for det, som en politikasket eller en kasket med McDonaldslogo: man forsøges tvunget til at tænke på betydningen af symbolet, indlære det ved gentagelserne og handle derefter. Forskellen er, at tørklædet påvirker ens identitet, nemlig ens livsanskuelse, hvad de andre ikke gør.
Når tørklædet yderligere mødes i en statsinstitution, har denne brugt sin magt til at påvirke borgernes holdning i symbolets retning, hvilket er brud på tankefriheden.

I menneskerettighederne betyder "religion" alle livsanskuelser, også ateisme og socialisme (det engelske udtryk er "religion or belief").
Offentlige instutitioner misbruger deres sociale magt til at krænke religionsfriheden, hvis de ikke overholde neutralitetsprincippet og tillader specielt religiøse symboler. Hvis staten tillader religiøse symboler inden for dens magtområde, skal den også tillade antireligiøse, da religionsfriheden gælder begge typer.
Religionsfrihed betyder grundlæggende frihed fra officiel religion.
Appel til religionsfrihed kan ikke bruges til forsvar for religiøse symboler. En overordnet regel siger, at den skal indskrænkes, hvis den krænker andres rettigheder og friheder.



Det er vanskeligt at abstrahere fra den snævre og dermed forkerte betydning af "religionsfrihed", og at fatte det abstrakte neutralitetsprincip, men man har retning væk fra demokrati, hvis man ikke gør det.
Det er ikke holdningen til tørklæder, der skal afgøre sagen, men holdningen til demokrati. Er religiøse symboler i folketingssalen foreneligt med demokrati? og så er det ligegyldigt om man er tilhænger eller modstander af tørklædet.
Ligesom bygningen er fra før demokratiet, er der fortsat rester af kristendommen, der jo var den religion, der fra o.1000 socialiserede danskerne. Dette retfærdiggør ikke, at man starter forfra med en ny religion af samme type, eller at den ene er argument for den anden.
Multikulturalisme og de multikulturelle har ikke forstået disse sammenhænge.

Den europæiske menneskeretsdomstol kalder tørklædet for "a powerful external symbol". Det er da også en kendsgerning, at både bæreren og omgivelserne opfatter det som et symbol for det at følge islam, hvis hovedidé er religiøs underkastelse.
Under en debat i folketinget mente Line Barfod (EL) ikke, det muslimske tørklæde betyder mere end et Christianiatørklæde. Hun binder dette om håret og får at vide af formanden, at det ikke er i overensstemmelse med reglementet i Folketingssalen (se her og her). Det fandt sted 28.5.2004. Hvorfor så debatten nu?
Line Barfod har klart uret ligesom dem, der identificerer det muslimske tørklæde med et "pædagogtørklæde" eller bedstemors tørklæde.
Det er et symbol med kraftig signalværdi og polariseringseffekt.
Udsagn fra en politiker med tørklæde kan kun blive opfattet som havende en relation til islam - hvorfor skulle hun ellers ønske at fortælle os med tørklædet, at hun er trofast muslim? Der sker uundgåeligt en sammenblanding af politik og religion.




Top

---