Du er inde på Otto Lassens blog på webstedet ITTEXT om ideologiernes kampe.

Blog link:  http://ittext.dk/blogge.asp?nr=030408

Under det globale og lokale muslimske pres undergraver europæiske politikere fundamentale menneskerettigheder.
Tankefrihed betyder forbud mod at udsætte folk for mental styring med hensyn til væsentlige sider af ens identitet, f.eks. livsanskuelse, moral, politik, religion.
Styringen foregår ved at man systematisk udsættes for bestemte påvirkninger, f.eks. reklamer og symboler. Officielle institutioner skal derfor være politisk og religiøst neutrale.

Det muslimske tørklæde er i dag det mest markante brud på tankefriheden. Typisk når det bæres i skolerne. Børn i en klasse med tørklædepiger udsættes konstant for et kraftigt religiøst symbol, der uundgåeligt ubevidst afsætter spor i hjernen: religion er islam og den har magt (se note ). Især når der ikke er andre religiøse symboler.
Tørklædet er ikke beskyttet af religionsfrihed, fordi det ikke tager hensyn til andres rettigheder, tankefrihed (§29 i menneskerettighederne).

LØSNINGEN er forbud mod alle iøjnefaldende politiske og religiøse symboler, som det er indført i Frankrig. Når politikerne ikke gennemfører reglen om politisk og religiøs neutralitet i skoler, underminerer de menneskerettigheden tankefrihed.

Religionsfrihed betyder ifølge FN frihed for alle livsanskuelser (se her). Religioner har ingen særstatus over andre typer livsanskuelser.
Når de europæiske politikere siger, at man ikke må krænke religion og respektere religiøse følelser, og fortier krænkelser af demokrati og demokratiske følelser, f.eks. i form af religiøse trusler, undergraver de menneskerettigheden religionsfrihed ved at indsnævre den til religion.

LØSNINGEN er ikke at bruge ordet "religion", fordi det også i Vesten fremkalder middelalderlige følelsesreflekser om respekt og underkastelse, men konsekvent at bruge ordet "livsanskuelse" (eller "overbevisning") i stedet.

Maxime Verhagen, den hollandske udenrigsminister, fremførte i Asharq Al-Awsat 30.3.08 EU-ministrenes standardargumenter i forbindelse med filmen "Fitna", men de bruges også om anden islamkritik.
Se filmen og kommentar til den her.
På den ene side siger Verhagen
"Whoever has criticisms of the doctrines of a specific religion has the right to express them. Only the courts can determine whether the law has been broken after utterances have been made."
På den anden side siger han
"The Dutch government emphatically dissociates itself from this film because of its invidious generalisations and its polarising effect. Islam has a clearly visible place in Dutch societ".
"We should condemn not religions, but rather people and groups who abuse religion".
KOMMENTAR
Verhagen modsiger sig selv, tildeler regeringen rollen som censur og gør religioner ufejlbarlige.
Der er love nok (bl.a. FNs konventioner), der forbyder det, filmen anklages for. Da filmen ikke sigtes for overtrædelse af disse love, er den lovlig, Når Verhagen alligevel anklager den for det, genindfører han censuren mod ytringsfriheden.
Han siger både, at man må kritisere en religions doktriner, og at man ikke må fordømme religioner.
Han sætter altså hensynet til islam over samfundets love!
Fogh Rasmussen har taget afstand fra filmen med samme argumenter som Verhagen.

Perspektiverne er forfærdende. Menneskerettighederne blev bl.a. skabt som beskyttelse af frihed mod religiøs magt (f.eks. Grotius 1625, de franske menneskerettigheder 1789).
Europæiske politikere er altså ved at skrue tiden og demokratiske samfund tilbage til tilstanden før starten på demokrati under presset fra muslimerne.


Hjerneforskning viser, at man kan udsætte et menneske for bestemte reklamer og derefter ved hjernescanning aflæse dets beslutning om evt. køb, før det selv er blevet sig det bevidst og selv kan tage stilling. Vores hjerne husker, lærer og benytter betydeligt flere data, end vi er os bevidst. Reklamebranchen benytter dette til at styre kunderne.
Dette tillades for kommercielle reklamer, da de ikke vedrører ens identitet, men ikke for tilsvarende påvirkninger, der sigter mod politiske og religiøse holdninger.
Tørklædet, der ikke er påbudt i koranen, er beregnet som en sådan påvirkning.
Politikerne bør ikke se sagen fra muslimens side, men fra omgivelsernes i et vestligt sekulært demokrati.
Tilbage


Top

---