ANALYSE af AMBASSADØRERNES BREV af 12.OKT.2005 - NB:SIDEN ER IKKE FÆRDIG!!
DIPLOMATISK MAGTDEMONSTRATION
Ambassadører er akkrediteret Danmark bilateralt, dvs som repræsentater for deres land og ikke for en global religion.
De skal varetage deres lands og dets borgeres interesser i Danmark, ikke danske borgeres interesser. De har ingen beføjelse til at repræsentere den muslimske verden.
Læs mere
INGEN SMÆDEKAMPAGNE
Brevets påstand om en smædekampagne mod islam og muslimer er usand. Men der er en offentlige debat, hvor der diskuteres for og imod islam. Den ene fløj forsvarer islamiske værdier og deres manifestationer i Danmark og globalt. Den anden argumenterer imod det samme, hvad der altså opfattes som en smædekampagne. Læs mere
RINGEAGT FOR DANMARK
Begrundelsen i brevet kunne også gælde andre lande, f.eks. Frankrig. Når Danmark blev valgt, kunne det skyldes landets ringe størrelse og fejhed fra muslimsk side.
BREVETS LOGIK
1. påstande om smædekompagne
2. smædekompagne er forkastelig,
3. fører til aktioner
4. parallel: terrorister-presse/valgte
3. derfor gør noget:
   a. take all those responsible to task
   b. meeting

OPFORDRING TIL MØDE
Hvis ambassadørerne havde fået en for dem tilfredsstillende undskyldning, skulle de muslimske masser blive beroliget. Og omvendt. Heri ligger, at ambassadørerne har kontakt til og kan påvirke de muslimske masser - sikkert gennem hierarkier af internationale muslimske netværk.
SPROGLIG AGGRESSION
Brevets stil er udiplomatisk aggressiv. Hovedbudskabet er en opfordring til regeringen om at tage retlige skridt mod enkeltpersoner, som påstås at have overtrådt landets love og hele humane holdning, fordi de har kritiseret islam.
Læs om mere om det
TRUSLER
Citat: "We may underline that it can also cause reactions in Muslim countries and among Muslim communities in Europe".
I kladden stod: "We may underline, that it can also cause unrest in Denmark as well as abroad, in particular Muslim countries".

MAGT ER IKKE RET
Fordi muslimerne demonstrerede magt, har de ikke ret. Og man skal ikke bøje sig for magt og tro, at dem, der udsættes for magten, også har uret, men det gør de feje og krybende.
 


NOTER
DIPLOMATISK MAGTDEMONSTRATION
Ifølge Wienerkonventionen af 18. april 1961 repræsenterer en ambassadør udsenderstaten i modtagerstaten, og ambassadøren beskytter udsenderstatens og dens statsborgeres interesser i modtagerstaten inden for de af folkeretten tilladte rammer
I brevet repræsenterer ingen af de 11 ambassadører deres stater, og de beskytter ikke deres statsborgeres interesser i Danmark.
Men deres intention er klar nok. Som Ægyptens ambassadør, Mona Omar, sagde til Jyllands-Posten 8.12.05: det er ikke en bilateral sag, men en sag mellem Danmark og den muslimske verden.
Dette er også begrundelsen for, at ambassadører fra de største muslimske lande er valgt sam underskrivere.
Ambassadørerne overtræder klart deres diplomatiske beføjelser. Bag ambassadørerne står staternes regeringer, som dermed også overtræder deres beføjelser.
Brevet er derfor udtryk for diplomatisk kulturimperialisme og magtdemonstration, som en statsminister naturligvis ikke bør bøje sig for selv under trusler om vold, da konsekvenserne er uoverskuelige: ambassadører som censorer af et lands offentlige debat og hævnaktioner, hvis den ikke behager censorerne.
Bemærk, at Indiens ambassadør ikke er medunderskriver. Der er 180 millioner muslimer i Indien (12,4%) mod 200 millioner i Indonesien. Da man påstår at repræsentere den muslimske nation, må et lands fordeling mellem muslimer og ikke-muslimer være irrelevant.
INGEN SMÆDEKAMPAGNE
Brevets dokumentation for eksistensen af en smædekampagne er: Radio Holger, Frevert, kulturminister Mikkelsen og Jyllands-Postens tegninger. Dette skulle kun være de seneste eksempler. Andre, men unævnte er de danske imamers mappe. Denne rummer bl.a. grisetegningerne, "profetens skæg" fra ATS,
Eksemplerne er få i forhold til reaktionerne på dem, og bærer præg af støvsugning efter mindste fnug af islam-kritik.
I den offentlige diskussion blandt oprindelige danskere er et af hovedtemaerne for og imod islam. Politiken er således et ivrig forsvarer. Kritikken går på kvindeundertrykkelse, opdragelse til underkastelse og ekstrem persondyrkelse, hellige skrifters opfordringer til vold, drab og krig, blanding af politik og religion, æresdrab osv.
Dette svarer til at i koranen kritiseres tidligere religionsformer og jøderne, og nulevende muslimer kritiserer vestlig livsstil bl.a. sekularisering og religionskritik.
Ligesom af alt andet findes der også enkelte tilfælde af latterliggørelse af islam, men det er usandt at kalde dem en smædekampagne. Når ambassadørerne alligevel gør det, demonstrerer de asocialt storhedsvanvid ved at mene, at deres religion er så enestående, at også ikke-muslimer bør underkaste sig den og i hvert tilfælde ikke kritisere den.
BREVETS LOGIK
Begrundelsen for mødet:"the sensitive nature of the matter", men sensitiviteten er ikke angivet. Efter sammenhængen kunne det være risikoen for muslimske reaktioner, hvad så også det hastende går på. Det er lige før der udbryder oprør, derfor er et møde nødvendigt.
At irettesætte de skyldige er ikke nok til at forhindre aktionerne. Der skal bruges et møde.
Formålet med mødet er ikke formuleret. Det er også uforståeligt, hvordan et møde skulle kunne hindre aktionerne. Bedste bud er koranen 9.29: muslimer skal bekæmpe dem, der ikke tror på Allah (jihad), dog ikke jøder og kristne, hvis "de betaler skat som en erkendelse af muslimernes overlegenhed og af at de befinder sig i en tilstand af underlegenhed".
Regeringen skal anerkende islams fortræffeligheder og yde et bidrag. Det var det Arla gjorde for at slippe for boycotten.
TRUSLER
Brevet anvender en kendt islamisk strategi, som benyttes af "fredelige" muslimledere:
hvis en regering ikke gør, som muslimerne ønsker, vil islamisk terror ramme landet, og det er regeringens skyld.
Strategien er selvindlysende selv en form for terror: der anvendes magt og ikke forhandling.
Desuden er den hyklerisk:
muslimlederne påstår altid, at islamiske terrorister har misforstået islam. Men strategien retfærdiggør terrorister: de har ret til at anvende terror som svar på krænkelser af islam, fordi regeringen ikke bøjer sig for muslimernes ønsker. Hvis de mente terroristernes misforståelse alvorligt, var det dem, muslimlederne først skulle jagte, og ikke benytte dem som trusler.
Tankegangen, at regeringen skal skynde sig at gøre noget uanset om det er lovligt eller ej for ellers kommer terroristerne, er meget primitiv. Man skal dog se på indholdet af det der skal gøres. Man kan ikke gøre hvad som helst for at behage terroristerne, især da de jo per definition har en forkert verdensopfattelse.
SPROGLIG AGGRESSION
Brevets stil er som sagt udiplomatisk aggressiv. Her er dokumentationen.
Den centrale sætning i brevet er denne:"We urge Your Excellency's government to take all those responsible to task under law of the land."
Statsministeren tolker den som en opfordring til at tage retlige skridt mod enkeltpersoner.
I aviser refereres en række eksperter i engelsk for at denne tolkning enten er forkert eller kun én af flere mulige.
Statsministeren har dog ret. Læs beviset her

Her er samlingen af kraftudtryk fra brevet:
an urgent matter
we request an urgent meeting
We urge..
on-going smearing campaign
We strongly feel that casting aspersions on Islam
a very discriminatory tendency
Culture Minister Brian Mikkelsen's statement on war against Muslims
against the spirit of Danish values of tolerance and civil society
not bode well with the high human rights standards of Denmark
the interest of inter-faith harmony, better integration and Denmark's overall relations with Muslim world.
to abuse Islam in the name of democracy, freedom of expression and human rights

Den får som det ses ikke for lidt. De vilde overdrivelser kan kun opfattes som den koranbaserede hævnreaktion på islamkritik, altså kulturel terrorisme.
Af kladden til brevet ses, at ambassadørerne oprindeligt havde brugt stærkere udtryk end dem i det endelige brev. De skulle også have afdæmpet alle de her nævnte udtryk for at få deres diplomati til at fungere.
UKmuslimbrev120806.doc